Kontakt os






 

Slut med 'Big Brother' på Kanal 5
Torsdag 19. juni 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Efter tre sæsoner med stødt faldende seertal har SBS Discovery besluttet at droppe reality-formatet 'Big Brother' på Kanal 5. I hvert fald indtil videre.


"Vi har truffet en beslutning i forhold til en ny 'Big Brother' i foråret, og det kommer der ikke. Om den vender tilbage senere er ikke til at sige; man skal aldrig sige aldrig," siger informationschef Jesper Jürgensen, SBS Discovery, til MediaWatch iflg. dr.dk.

Den første udgave af det nederlandsk udviklede koncept 'Big Brother' blev sendt i Danmark i 2001 på det daværende TvDanmark og fik både pæne seertal samt stor mediebevågenhed.

Den seneste omgang 'Big Brother', der havde premiere i januar, og som fyldte godt op på Kanal 5's sendeflade seks dage om ugen i hele 18 uger, havde til gengæld ikke den store interesse hos seerne. Seertallet lå i gennemsnit på beskedne 70.000.


Arkivfoto fra SBS Discovery med vært for 'Big Brother' Anne Kejser. (Fotograf: Krestine Havemann)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002