Kontakt os






 

Comedy Central – ny tv-kanal
Mandag 8. september 2014
Af Karsten Jensen
 
Viacom International Media Networks (VIMN) og MTGTV lancerer den 2. december Comedy Central, der bliver landets eneste kanal, der viser comedy-programmer 24 timer i døgnet.


Seere får nu mulighed for at se alt fra originale Comedy Central shows som ’Workaholics’, ’Tosh.0’ og ’South Park’ til de største komedieserier, når Comedy Central Danmark går i luften den 2. december.

Fire dage om ugen vil den nye tv-kanal desuden vise ’The Daily Show with Jon Stewart’ kun få timer efter, at amerikanerne har kunnet opleve premieren på de nye afsnit.

Comedy Central bliver tilgængelig i Danmark via Viasat, YouSees Fuldpakke, TDC’s TV basispakke og gennem nogle af Stofas antenneforeninger. Kanalen bliver den eneste i Danmark, som sender comedy-programmer 24 timer i døgnet.

“Vi er virkelig glade for endelig at lancere Comedy Central i Danmark. Vi tror, at Comedy Central er den helt rigtige kanal i et voksent tv-marked, som har brug for kanaler, hvor seerne ved, at de kan se de bedste programmer døgnet rundt. Kanalen har allerede skabt gode resultater - den bliver vist i 72 lande, og mere end 230 millioner husstande har mulighed for at se den. Med den unikke og klare position på tv-markedet er vi sikre på, at kanalen bliver en favorit for mange danske seere,” siger Andrea Sahlgren, Senior Vice President, General Manager Nordic.

Comedy Central Danmark bliver til via et markedsførings- og indholdsrelateret samarbejde med MTGTV, og kanalen bliver en del af MTGTV’s reklamesalgs-portefølje.

“MTGTV er glade for at fortsætte med at udvikle samarbejdet med Viacom. Denne aftale og den nye kanal sikrer seerne en ny stærk kanal. Og vores annoncører får dermed en ny mulighed på alle vores platforme,” siger Kim Poder, administrerende direktør for MTGTV i Danmark.

”Comedy Central er et rigtig godt supplement til vores udbud med en klar og unik kanal profil og vi glæder os til lanceringen,” siger Ulf Lund, indholdschef ved TDC.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002