Kontakt os






 

YouSee justerer udbud
Onsdag 7. maj 2014
Af Eric Larsen
 
Rettet: Den 13. maj justerer YouSee sit kabel-tv-udbud en lille smule. Læs mere om ændringerne her.
Først og fremmest distribueres TV 2 Zulu, som ligger i Mellempakken, fra den 13. maj i HD-udgaven. Dermed skulle der være garanti for flot billede, når TV 2 Zulu sender sin del af fodboldkampene fra VM i fodbold i Brasilien denne sommer. TV 2 har i øvrigt tidligere skrevet på deres Facebook-side, at der arbejdes på at også TV 2 Charlie og TV 2 News kommer til at sende i HD i løbet af 2014.

Familiekanalen Boomerang fra Turner Broadcasting (http://www.boomerangtv.dk/) bliver en fast del af Fuldpakken fra den 13. maj. Kunder med Grund- og Mellempakke kan tilkøbe kanalen hos YouSee som Ekstrakanal for 20 kr. pr. måned.

Boomerang startede som sin egen programflade med klassiske tegnefilm på søsterkanalen Cartoon Network, men blev en selvstændig nordisk kanal tilbage i 2008. Kanalen blev dengang lanceret i samarbejde med Canal Digital (se http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=16100 ), men siden blev kanalen også tilgængelig hos Stofa, Viasat og Waoo. Efter flere års tilløb bliver den nu lukket ind i varmen hos YouSee.

Hovedparten af indholdet på Boomerang er tegnefilm, men fans af de ældre tegnefilm fra bl.a. Warner, MGM og Hanne-Barbera skal være opmærksomme på, at Boomerangs profil også er at være en tryg børnekanal for de 3-7 årige. Det betyder at kanalen piller ’kontroversielle’ ting ud af afsnittene, som ikke er ’politisk korrekte’.

Voksne fans af de gamle tegnefilm vil derfor opleve, at afsnittene ikke er, som de husker dem fra deres egen barndom. Man kan læse mere om dette på bl.a. http://www.tomandjerryonline.com/censoredtnj.cfm og http://en.wikipedia.org/wiki/Cartoon_Network#Controversy_and_censorship samt i en lang række debatfora på nettet.


Rettet version den 8. maj 2014: Den oprindelige artikel fra den 7. maj 2014 er rettet. Der er lavet flg. ændringer efter ønske fra Boomerang:

• Det betones at Boomerang er en ”familiekanal” og ikke en ”tegnefilmskanal”.
• Boomerang oplyser, at Boomerang IKKE er ”en spin-off kanal” fra Cartoon Network, men bekræfter dog, at Boomerang oprindeligt startede som sin egen programflade på Cartoon Network.
• TVnyt.com skrev at Boomerang klipper diverse kontroversielle scener fra de klassiske tegnefilm ud. Det mener Boomerang ikke er så vigtigt. TVnyt.com fastholder, at der redigeres i tegnefilmene.
• Boomerang er ikke en amerikansk tv-kanal men er en selvstændig nordisk kanal, understreger Boomerang. Kanalen er ganske vist amerikansk ejet og en del af indholdet kommer fra USA.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002