Kontakt os






 


Fredag 30. november 2007
Ny vært for 'Profilen' fra Ekstra Bladet
DR's interviewprogram 'Profilen' får ny vært i form af journalist Kåre Quist (35), der kommer fra en stilling som redaktionschef for Ekstra Bladets gravegruppe. Quist har tidligere været vært på programmet 'Velkommen på Forsiden' på TV3. Det oplyser ekstrabladet.dk. (SHN)

Fredag 30. november 2007
Anders Kronborg fra TV 2 til Metro
Han blev vraget til jobbet som adm. direktør for TV 2. Nu skal Anders Kronbrog være 'Executive Vice President' i Metro International, og følger dermed med sin tidligere chef, Per Mikael Jensen, der nu er CEO og President for Metro International i London. Hovedopgaven for Kronborg bliver at styre koncernkontoret i London, hvor han har første arbejdsdag på onsdag. Det oplyser journalisten.dk. (SHN)

Torsdag 29. november 2007
DR brugte 400.000 på Emmy-rejse
Det er næsten ugentlig, at der rapporteres om nye bespar- elser i DR – eller om hvor hårdt tidligere besparelser rammer den kriseramte medie- virksomhed. Ikke mindst derfor giver det nu kritik af DR, at man har brugt 400.000 kr. på at sende 16 personer til USA for at deltage i Emmy-showet, hvor DR var nomineret med ’Forbrydelsen’. Læs mere

Torsdag 29. november 2007
USA: Talkshows finder strejkealternativer
Den omfattende Hollywood-strejke blandt diverse screen writers har også haft store omkostninger for de mange populære talk shows – ikke mindst de store talk shows, der i høj grad benytter sig af forfattere til blandt andet at skrive de mange jokes.
Læs mere

Onsdag 28. november 2007
Anders Kronborg forlader TV 2
TV 2's konstituerede administrerende direktør og koncernfinansdirektør, Anders Kronborg, har besluttet at forlade TV 2. Han har fået nyt job i udlandet og stopper på TV 2 ved udgangen af november. Læs mere

Onsdag 28. november 2007
Arne Notkin ny chef for DR2
Arne Notkin har siden 2002 været chef på 'Deadline', og den nye DR2-chef har i den egenskab været med til at tegne DR2’s særlige profil som den engagerende og udfordrende tv-kanal. Læs mere

Onsdag 28. november 2007
'Tjenesten' - tilbage på DR2
Nu indtager satireholdet ’Tjenesten’ igen DR2 Satires sendeflade med mere ugeaktuel satire og provokerende parodier på medie- og reklameverdenen. Mød bl.a. Vicky Berlin som Sarah Lund i ’Forsinkelsen’, Egon Olsen i musicalen ’Olsen Banden’ og følg vikingefamilien Voldtægtsdottir Henriksens integrationsproblemer. 'Tjenesten' kan ses ti fredage fra 7. december kl. 21.15. Derforuden medvirker Michael Christensen og Tobias Dybvad. Foto: Nicolai Würtz, DR (KJ)

Onsdag 28. november 2007
Sport på nettet fra TV 2
Den fælles sportskanal fra Viasat og TV 2, TV 2 Sport, er nu også på nettet på: www.tv2sport.dk. Her kan man finde resultater og se video mm. Inden længe vil det også blive muligt at få sin egen profil, deltage i debatter, oprette blogs, møde andre brugere med samme interesser, uploade billeder og videoklip mm. (KJ)

Onsdag 28. november 2007
Online tv-stationer fra Nordisk Film
Nordisk Film TV har netop indgået en strategisk samarbejdsaftale med TBWA\PLAY, som er den digitale division af det verdensomspændende reklamebureau TBWA. Sammen har de etableret selskabet Nordisk Film\PLAY, som skal udvikle køreklare online tv-stationer til virksomheder og organisationer i ind- og udland. Læs mere

Onsdag 28. november 2007
'Lummer Jul' på Zulu
Hver dag i december byder TV 2 Zulu på lummer julestemning med masser af film med storbarmede babes, juleshow fra lingerie-firmaet Victorias Secret, dokumentarprogrammer om frække emner og selvhjælpsprogramserien ’Sexpatruljen’, der giver gode råd til livet i dobbeltsengen – med kamera på. Læs mere

Onsdag 28. november 2007
'Antiglobetrotter' - en rejsetrilogi på trods
Simon Kvamm bryder sig ikke om at rejse. For at udfordre sin egen magelighed har han sagt ja til at tage til Afrika. Han skal lave tv om ungdomskultur under overskriften 'Antiglobetrotter'. Det er blevet til en serie på tre afsnit; det første på lørdag den 1. december på DR1.
Læs mere

Onsdag 28. november 2007
TV 2 flytter julekalenderen 'Pyrus'
TV 2 ændrer nu sendetidspunktet for genudsendelsen af 'Alletiders Julemand' til kl. 17.05 af hensyn til mindre børn og deres familier, som ellers skulle vælge mellem julekalender på TV 2 og DR1 Læs mere

Onsdag 28. november 2007
Per Wiking er død
Tidligere tv-producer på DR Per Wiking er død i en alder af 75 år, oplyser Ritzau. Efter fire år på Radio Mercur kom han i 1962 til Danmarks Radio, hvor han bl.a. var studievært på programmer som 'Gæt og Grimasse', 'Kvit eller Dobbelt', 'Fup eller fakta' og 'Hvornår var det nu det var'. Som producer har han stået bag underholdningsserier som 'Hov-hov' og 'Uha-uha'. Per Wiking gik på pension i 2000. (SHN)

Mandag 26. november 2007
2 mio. så sidste afsnit af 'Forbrydelsen'
Der var i alt 2.107.000 seere der kiggede med, da det søndag aften kl. 20-21 blev afsløret at husvennen Vagn var morderen i 'Forbrydelsen'. Der var dog mange løse ender - og dét var også meningen, siger DR TV Dramas chef, Ingolf Gabold. Læs mere

Mandag 26. november 2007
Grønland: KNR's bestyrelsesformand foreslår public service-kommission
På et seminar i Nuuk om public service i Grønland, foreslog KNR's bestyrelsesformand Juaaka Lyberth lørdag, at der skal nedsættes en grønlandsk public service-kommission. Læs mere

1 2 3 4 5 6 7 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002