Kontakt os






 

Ny BBC-dyreserie på DR1
Torsdag 19. februar 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR1 har på lørdag den 21. februar premiere på en BBC-dyreserie om dyrebørn. Serien hedder 'Dyrebørnenes første tid' (originaltitel: 'Planet Earth Live') og bliver sendt over de næste fem lørdage.


Den dyreserie som DR1 sender fra og med på lørdag, er produceret af BBC i 2012. Serien er indtil nu blevet vist i 140 lande og er dermed en af de mest udbredte naturfilm, som BBC nogen sinde har lavet. I USA blev serien vist som '24/7 Wild'.

I 'Dyrebørnenes første tid' kan seerne opleve optagelser med dyrebørn filmet i maj måned på fem kontinenter. Med er bl.a. surikater fra Kalahari-ørkenen, bjørne fra Minnesota, løver og elefanter fra Østafrika, hvaler fra Stillehavet, isbjørne fra Svalbard og kæmpeoddere fra Peru.

I det første afsnit - der sendes lørdag den 21. februar kl. 19.05 - kan man følge en brun bjørn, der dukker op fra vinterhiet sammen med tre bittesmå unger, der for første gang kigger på verden omkring sig. De tre bjørneunger skal fra nu af beskytte sig selv mod farer og konstant kæmpe for at finde føde. De dybe skove er fulde af udfordringer som rovdyr, elementernes rasen og ikke mindst mennesker. De tre bjørneunger følger i hælene på deres mor og må være lærenemme for at kunne overleve det barske liv i vildmarken i den første måned af deres liv, hvor de er allermest sårbare.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002