Kontakt os






 

DR-bestyrelse tæt på at finde ny topchef
Torsdag 3. marts 2005
Af Thomas Nielsen
 
Efter fem måneder uden generaldirektør ventes DRs bestyrelse på onsdag at beslutte, hvem der skal afløse Christian Nissen, erfarer Berlingske. På tale er nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen og konstitueret generaldirektør Lars Vesterløkke. Men også JP/Politikens adm. dir. Lars Munch.
Den øverste ledelse af DR falder nu langt om længe på plads. På et ekstraordinært bestyrelsesmøde i næste uge ventes det afgjort, hvem der fremover skal stå i spidsen for landets største medievirksomhed med godt 3500 ansatte.

Ifølge Berlingske Tidendes oplysninger er bestyrelsen i al hemmelighed indkaldt med GD som hovedpunkt - det vil sige GeneralDirektørposten, som reelt har været ubesat siden Christian S. Nissen blev fyret den 5. oktober sidste år.

Flere centrale kilder vurderer, at det ikke er endeligt afgjort, hvem der skal være generaldirektør. Mere end ti ansøgere meldte sig oprindeligt, hvorefter feltet blev snævret væsentligt ind og kontakter taget af headhunterfirma til potentielle emner, som ikke selv havde budt sig til.

På tale er DRs nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen og den konstituerede generaldirektør Lars Vesterløkke. Men også JP/Politikens adm. direktør, Lars Munch, nævnes, selv om han selv siger:

"Jeg har ikke søgt stillingen. Jeg er heller ikke kandat".

Afgørelsen kan meget vel også blive offentliggjort i næste uge, fortæller Mogens Munk Rasmussen, Nykredits koncernchef, der i oktober overtog posten som DRs bestyrelsesformand efter Jørgen Kleeners dramatiske afgang.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002