Kontakt os






 

Dejlige dyr i TV/Midt-Vest
Onsdag 29. august 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
En ny programserie med titlen 'Dejlige Dyr' har premiere på TV/Midt-Vest om præcis en uge - onsdag den 5. september kl. 19.30.


De seneste uger har gæsterne i TV/Midt-Vests studier været lidt udover det sædvanlige. Man kan kunnet høre en papegøje, set en gæst sidde og vente med sin slange, og en stor politihund er blevet luftet foran den regionale tv-station i Holstebro.

TV/Midt-Vest er gået i gang med optagelserne til en ny serie med titlen 'Dejlige Dyr'. Serien henvender sig til alle dyreelskere og det er Dan Sørensen, der er vært på programmet. Han har i hver udsendelse besøg af dyrlæge Nina Nyengaard fra Lemvig, som medbringer sin australske hyrdehund, Buddy.

”Nina Nyengaard har 16 års erfaring som dyrlæge og møder mange forskellige dyr og dyreejere i sin praksis, og hun kan svare på stort set alle de spørgsmål, der kommer. Derfor er jeg glad for at have hende ved min side”, siger Dan Sørensen, der nu også må finde sig i at have studiegæster, der tisser på ham i studiet. Men det gør ikke noget, når gæsten er en lille kylling.

Hver uge har 'Dejlige Dyr' et nyt, overordnet tema. Første afsnit handler fx om anskaffelse af dyr, og i senere programmer er der fokus på dyr på job, dyreunger og vilde dyr. Programmet er hver gang en tur på Nina Nyengaards klinik for at følge livet blandt dyr og dyreejere.

Seerne deltager aktivt i programmet. Nogle kommer i studiet med deres dyr, man kan sende spørgsmål ind til en brevkasse, og hvis seerne sender billeder af deres eget dyr, så kommer det muligvis med i programmet.

Serien 'Dejlige Dyr' har premiere på TV/Midt-Vest i den regionale udsendelse onsdag den 5. september kl. 19.30. Og kigger man med på 'Vores egen kanal', så fortsætter programmet med alle de skønne kæledyr endnu en halv time fra klokken 20.00 til 20.30.


Foto: Dyrlæge Nina Nyengaard, Lemvig og TV/Midt-Vest studievært Dan Sørensen er sammen med den australske hyrdehund Buddy faste værter i programserien 'Dejlige Dyr', der har premiere på TV/Midt-Vest onsdag den 5. september kl. 19.30.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002