Kontakt os






 


Onsdag 27. juni 2007
Sønderborg vil alligevel ikke være kulisseby
Det omdiskuterede DR1-program ’Under åben himmel’ kommer alligevel ikke til Sønderborg, sådan som oprindelig planlagt. Sønderborgs kommune har nemlig besluttet at man ikke vil betale de 350.000 kr. som det koster at være kulisseby. Læs mere

Onsdag 27. juni 2007
Louise Wolff vært på TV Avisen
I 18.30-versionen af DR’s TV Avisen havde DR i går indsat Louise Wolff i stolen som nyhedsoplæser i nyhedsstudiet fra DR Byen. Den ellers så kække radiovært og vært i ’Aftenshowet’ på DR1 var i udsendelsen kl. 18.30 noget mere afdæmpet end seerne er vant til. Det ellers så kække look var skiftet ud med et mere klassisk tøj-sæt og oplæsningen fra teleprompten foregik i et mere roligere tempo end normalt. (KJ)

Onsdag 27. juni 2007
Ny salgschef hos Discovery
Den 1. juli tiltræder Theis Slot Heitmann ny stilling hos Discovery Networks som salgschef for Discovery Networks reklamesalg i Danmark. Theis kommer fra en stilling som kontaktdirektør hos Action Nordic og har tidligere været ansat hos Mediacom. (KJ)

Tirsdag 26. juni 2007
NL: RTL køber Talpa Media
Rygterne har svirret længe, men i dag kom meddelelsen om, at RTL Nederland har overtaget Talpa Media. Det er hovedsagelig Talpas tv-station, Tien, som RTL har været interesseret i. Læs mere

Tirsdag 26. juni 2007
Bombetrussel mod svensk tv-program
Tv-programmet ’Allsång på Skansen’ er en svensk sommerklassiker, der er sendt gennem flere år på SVT. Mens deltagerne i eftermiddag stod på scenen og øvede blev der indtelefoneret en bombetrussel mod programmet. Ifølge SVT’s informationschef kommer truslen fra en person, der ikke byder sig om programmet. Sikkerheden er nu skærpet væsentligt så programmet kan gennemføres i aften. Pernilla Wahlgren og sønnen Benjamin sang ufortrødent videre mens politiet undersøgte stedet med bombehunde.(KJ)

Tirsdag 26. juni 2007
Jesper Jack til Cosmo Doc
Jesper Jack træder ind som kunstnerisk leder af Cosmo Doc i samarbejde med administrerende direktør Henrik Veileborg. Læs mere

Tirsdag 26. juni 2007
DR ikke bekymret for TV 2-melding
Når TV 2 ikke ønsker at købe DR’s mange sportsrettigheder er det et spil for galleriet, mener DR, der dermed ikke er nervøs for at spareplanerne ryger i vasken fordi de kalkulerede indtægter ved rettighedssalget ikke bliver til noget. ”Indtil DR får afsluttet forhandlingerne, skal man være opmærksom på, at der er rigtig mange interessenter i denne sag, og at de hver især har deres helt særlige interesser,” lyder det fra underdirektør i DR, Merethe Ekhardt som en reaktion på de lodrette angreb i Politiken, skriver Berlingske Tidende. Til avisen oplyser hun, at DR’s forvenintninger ikke er ændret og at der forhandles med andre end TV 2. (KJ)

Tirsdag 26. juni 2007
UK: Rekordstor bøde til Channel 5
De britiske telereguleringsmyndigheder, Ofcom, har i dag idømt Channel 5 en bøde på 300.000 pund (3.3 millioner danske kr.) for lovbrud, da de sendte quiz-programmet ’Brainteaser on Five’. Læs mere

Tirsdag 26. juni 2007
Underskriftsindsamling til fordel for hele Danmarks Radio
Det er populært – og ganske enkelt – at lave en underskriftsindsamling på nettet og senest er en opfordring til at medvirke i en underskriftsindsamling til bevarelse af ”hele Danmarks Radio” begyndt at florere i danskernes indbakker på computeren. Byggeskandaler og dårlig ledelse i DR er ved at sætte DR’s mangfoldighed over styr, hævder underskriftsindsamlingen, der får støtte fra kendte danskere. Læs mere

Tirsdag 26. juni 2007
Viasat og TDC tester mobil-tv og DVB-H
Viasat og TDC indleder nu en test af tv på mobilen via DVB-H (Digital Video Broadcasting, Handheld). Hidtil har det kun været muligt at se mobil-tv med 3G, men i de næste tre uger kan de udvalgte testpersoner med en Nokia-mobiltelefon modtage seks tv-kanaler via DVB-H. Testen skal give de to selskaber dansk brugererfaring med DVB-H, som forventes at blive europæisk standard for mobil-tv. Læs mere

Tirsdag 26. juni 2007
TV 2 går i prinsesse-selvsving
Når den kongelige familie, søndag, holder barnedåb går TV 2 på alle platforme i selvsving. Selvom TV 2 nu har en decideret nyhedskanal til denne slags begivenheder vil TV 2 alligevel bruge masser af sendetid på hovedkanalen, på sin radiostation men også på internettet. Læs mere

Tirsdag 26. juni 2007
DR vil oplyse bedre om sponsorregler
Efter tvnyt.com sidste uge omtalte DR's lytter og seerredaktørs kritik af DR's sponsorregler har flere medier taget problematikken op igen - ligesom DR selv har udsendt en pressemeddelelse, hvor DR frikender sig selv - da der ikke foregår noget ulovligt. DR erkender dog, at man ikke kan leve med, at der på den måde bliver sat spørgsmålstegn ved DR's programmer. Læs mere

Tirsdag 26. juni 2007
'Mennesker & Medier' på Tvfestival.dk 2007
Lasse Jensen sender sit radioprogram fra DR's P1, 'Mennesker & Medier', direkte fra Tvfestival.dk 2007 fredag den 17. august. Endnu er temaet for undsendelsen ikke fastlagt. (KJ)

Tirsdag 26. juni 2007
Tyskland: En tv-legende stopper
Næsten ti år efter sit første talkshow tog Sabine Christiansen søndag aften afsked med seerne. Gæst i talkshow nr. 447 var forbundspræsident Horst Köhler. Hendes efterfølger til en politisk snak søndag, er den 41-årige Anne Will, der begynder den 16. september. Også hun tog "afsked" med seerne lige efter talkshowet i nyhedsmagasinet 'Tagesthemen'. (AB)

Mandag 25. juni 2007
Nye værter på 'SommerSummarum'
Ny version: På mandag starter skolernes sommerferie og DR lancerer samtidigt en omgang 'SommerSummarum' for børnene. Programmet sendes alle ugens syv dage mellem 08 og 10 på DR1 fra Islands Brygge i København og det sker i alle seks sommerferieuger. Programmet får i år to helt nye værter - nemlig Sine Skibsholt og Jeppe Vig Find. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002