Kontakt os






 

Masser af litteraturstof på DR i denne uge
Mandag 8. november 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Bogsæsonen eksploderer i den kommende weekend med BogForum i København. Og hele denne uge har DR kaskader af tilbud til læsere, lyttere og seere på alle kanaler og ved en lang række events.
Og man behøver ikke være københavner for at møde litteraturens giraffer. DR tilbyder seerne mulighed for at få Bogforum og årets boghøst serveret direkte hjem i stuen.

DR K
Hver eneste dag i hele Bogforum-ugen kan DR Ks seere møde de allerstørste aktuelle internationale forfatternavne:

Fra mandag den 8. november til søndag den 14. november (hver aften kl. 19.30) præsenterer DR K daglige halv timers samtaler fra Den Sorte Diamant i København med disse 7 verdensnavne:

8.11: John Irving
9.11: Herbjørg Wassmo
10.11: Jonathan Safran Foer
11.11: Günter Wallraff
12.11: Phillip Pullman
13.11: Uwe Tellkamp
14.11: Bret Easton Ellis

Men også de danske og nordiske forfattere kommer i DR K:

- Tirsdag den 9.11 sender DR K et special-program om morsomme mænd i litteraturen. Mød blandt andre den DR Romanpris-nominerede forfatter Jens Blendstrup og den svenske top-bestsellerforfatter Jonas Jonasson, som fortæller om bogen ’Den 100-årige der kravlede ud af vinduet og forsvandt’.

- Onsdag den 10.11 tager DR Ks Klaus Rothstein imod seerne med en Ordkraft-udsendelse om Barndom i litteraturen med bl.a. forfatteren Morten Kirkskov

- Torsdag den 11.11 viser DR K et dugfriskt program om krimilitteratur: Kvinde, kend din krimi, som går i dybden med de feminine sider af kriminal-plots.

- Og kulminationen på Bogforum-dækningen finder sted på DR K søndag den 14.11 hvor den store messereportage sendes med helt friske optagelser med de store øjeblikke fra årets bogmesse i Forum.

DR1
Aftenshowet inviterer læsere og forfattere i studiet fredag den 12. november. Udvalgte læsere fra DRs læseklubber møder krimi-aktuelle Anna Grue og Jussi Adler-Olsen samt Hanne-Vibeke Holst til en snak om bøger.

DR 2
Kan en tidligere politichef skrive en ordentlig krimi? Det kan man høre Smagsdommerne vurdere, når de kaster det kritisk undersøgende blik på Hanne Bech Hansens 'Lasten' torsdag den 11. november klokken 23.00.



Læs om DR Radios dækning:
http://radionyt.com/artikel/default.asp?id=18011


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002