Kontakt os






 

Norge: 'Hjem' - ny dramaserie på NRK
Torsdag 25. oktober 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I det kommende år kan seerne glæde sig til en stribe norske dramaproduktioner. NRK har nemlig besluttet sig for at opruste på drama-fronten, og første skud på stammen er den nye dramaserie 'Hjem', der har premiere på søndag.


Når det kommer til drama, står Danmark og serier som 'Borgen' og 'Nikolaj & Julie' stærkt. Serierne har også vakt stor begejstring i Danmarks nabolande. Men NRK kan også, og netop nu er kanalen i gang med optagelserne til to nye dramaserier, hvoraf der snart er premiere på den seneste store dramasatsning 'Hjem', skriver verdenstv.dk.

Det er nemlig ikke kun bjergtagende naturprogrammer og dybdeborende dokumentarer, nordmændene brillerer med – de kan mere end det. Med serier som 'Harry og Charles' og 'En udødelig mand', der begge har været sendt på DR1, viser NRK, at de er i stand til at skabe dramaserier af højkvalitet.


Fornyet energi i norsk tv- drama

De seneste år har NRK’s dramaafdeling været forsømt, og i starten af 2012 så det ud til, at afdelingen helt ville blive nedlagt. Men med flere succesrige produktioner i bagagen, blev det i stedet besluttet, at satse stort på norsk tv-drama. Målet for den nye strategi er bl.a. at producere én stor serie hvert år, og her er den nye dramaserie 'Hjem' således det første bud.


'Hjem' er et varmt drama

'Hjem' handler om tre kvinder, som får vendt deres liv på hovedet, da den lokale country-konge afslører, at han er far til dem alle tre.

Serien fortæller en historie om, hvordan vores ophav former os, og om hvordan de tre søstre må finde et hjem i hinanden og ikke mindst i sig selv.

Første afsnit bliver sendt på søndag, men allerede i fredags kunne en udvalgt skare få lov til at smugkigge til forpremieren på de to første afsnit. Og serien gik bogstaveligt talt rent hjem hos publikum, skriver verdenstv.dk videre.

Andre må vente til søndag den 28. oktober kl. 21.45-22.30 når der er premiere på første sæson af NRK’s nye dramaserie 'Hjem'.

Indspilninger til seriens anden sæson er i fuld gang og den nye ombæring af 'Hjem' vil blive vist i 2013.


Foto: Kaia Varjord (som Trine), Jannike Kruse (som Annika) og Heidi Ruud Ellingsen (som Oda) spiller hovedrollerne i NRK's nye dramasatning 'Hjem', der har premiere på søndag. (Fotocredit: NRK).


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002