Kontakt os






 

Flere licenskampagner på vej i 2004
Tirsdag 30. december 2003
Af Karsten Jensen
 
Samtlige husstande, som DR Licens kan se ikke betaler, har udsigt til at få et brev, og DR vil også mere konsekvent opkræve dén kontrolafgift, man har lov til at tage.
Efter hvad tvnyt.com erfarer fik DR 2003 40 millioner kroner mindre ind i forventede licensindtægter, hvilket angiveligt har ført til besparelser. Men i 2004 vil man nu kunne opleve flere kampagner, hvor DR vil være mere konsekvent over for folk, der ikke betaler. Men også ved at synliggøre over for lytterne, seerne og netbrugerne, hvilken værdi de får for licensen.

”Ét af de første initiativer i 2004 bliver, at vi i løbet af første kvartal sender breve ud til samtlige husstande, som vi kan se ikke betaler licens i dag, eller som måske kan være tilmeldt forkert. Det kunne for eksempel være folk, der er tilmeldt alene med en radio, selv om de måske har fået fjernsyn, eller seere, der står til at have sort/hvid-fjernsyn, men som måske har fået farvefjernsyn i mellemtiden,” forklarer kampagneleder Charlotte Broman fra DR Licens.

Selv om forbrugerundersøgelser viser, at kun én procent af de danske husstande hverken har radio eller fjernsyn, vurderer DR Licens, at der er cirka ti gange så mange, der ikke betaler licens.

Halvdelen af dem, der ikke betaler licens, er unge mellem 20 og 30 år, og derfor er denne aldersklasse den primære målgruppe for licenskampagnerne i 2004. Men langt fra den eneste.

”Hvis folk ikke henvender sig, når vi har sendt dem et brev i vinterens kampagne, vil vi i nogle tilfælde følge op ved at sende licensinspektører ud. Samtidig vil vi være mere konsekvente med at gøre brug af dén kontrolafgift, som bekendtgørelsen om radio- og fjernsynslicens giver os lov til at opkræve hos husstande, der ikke har betalt licens eller har været tilmeldt forkert,” siger Charlotte Broman.

De nye tiltag er en del af en ny tre-års strategi, som DR Licens har lagt, og hvor man vil være mere synlig, end man har været de seneste år.

Licensen i 2004 er på 2.110 kroner for at have farvefjernsyn. Seere med sort/hvid-fjernsyn skal betale 1.350 kroner, mens en radiolicens koster 320 kroner næste år.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002