Kontakt os






 

Fuhlendorff tilbage til TV 2 Zulu
Onsdag 30. januar 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Komikeren Christian Fuhlendorff vender nu - efter en sæson på DRs 'Husk lige tandbørsten' - tilbage til TV 2 Zulu. Her skal han fra på mandag den 4. februar være vært på et nyt løssluppent debatprogram, der – én gang for alle – skal afgøre nogle af livets svære spørgsmål.


Skal hash lovliggøres? Skal vi have porno i det offentlige rum? Findes gud? Findes der UFO’er?

Christian Fuhlendorff har sat sig for at få svar på disse og mange flere spørgsmål i TV 2 Zulus nye debatprogram 'Én gang for alle'.

Premieren på det nye program er på TV 2 Zulu mandag den 4. februar klokken 22.20.

I debatprogrammet vil to aktuelle debattører - hver uge - argumentere for deres syn på et emne, og programmets uvildige jury vil afgøre, om f.eks. kongehuset bør afskaffes, om demokratiet er den bedste styreform, eller om indvandrerne skal ind eller ud.

"Jeg elsker en god diskussion, men der også bare emner, hvor man aldrig bliver enige. Dem prøver jeg at få ud af verden i det her program, en gang for alle," siger Christian Fuhlendorff og fortsætter:

"Jeg kan lide at diskutere, og jeg kan lide at grine, så jeg tænkte: Lad os slå de to ting sammen."

Kanalchef for TV 2 Zulu, Maiken Wexøe, siger: "Christian er måske ikke den mest oplagte vært til et debatprogram. Han er bestemt ikke nogen moderator, men snarere en provokatør, der med en skæv og humoristisk facon tør tage fat i yderlighederne. Han kan faktisk ikke lade være. Christian tør, hvor andre tier. Derfor glæder vi os meget til at se ham vende tingene på hovedet - en gang for alle."


Foto: Christian Fuhlendorff. (Fotograf: Per Arnesen / TV 2)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002