Kontakt os






 


Fredag 19. januar 2007
TV3 Dokumentar: 'Kvinden der blev ved med at tabe sig'
I TV3's næste torsdagsdokumentar får seerne den utrolige historie om Connie Jackson. En kvinde, der tilbragte otte lange år fanget i sin egen 280 kilo tunge krop. To år senere, takket være en operation og imponerende selvkontrol, havde Connie Jackson tabt hele 179 kilo. Som resultat af den ekstreme slakekur er hendes fordøjelsessystem skadet, og hendes krop kan ikke længere optage fedt og andre næringsstoffer fra mad. Dette gør, at Connie Jackson faktisk går ned i vægt, hver gang hun spiser. 'Kvinden der blev ved med at tabe sig' vises torsdag den 25. januar kl. 22 på TV3. (TN)

Fredag 19. januar 2007
Historisk svensk miniserie på DR
Danske tv-seere vil til foråret få glæde af den svenske tv-serie 'Snapphanar' med den danske skuespiller Kim Bodnia i en af hovedrollerne. DR har købt miniserien i tre afsnit, som for nylig blev sendt i svensk tv, skriver Fyens Stiftstidende. 'Snapphanar' er et skældsord, som i 1600-tallet var møntet på dansksindede skånske bønder og de skånske styrker, som kæmpede på danskernes side i de dansk-svenske krige i perioden 1675-1679. I Sverige har der ikke været udelt begejstring for seriens historiske indhold. Historikere mener, at serien fremmaner etnisk-nationalistiske spøgelser. (TN)

Fredag 19. januar 2007
USA: Darlene Conley er død
Skuespilleren Darlene Conley er efter længere tids kræftsygdom afgået ved døden. Danske seere kendte hende fra serien Glamour, hvor hun spillede den benhårde forretningskvinde Sally Spectra, der kæmpede en evig kamp mod familien Forrester for at bevare sit modeimperium. Læs mere

Fredag 19. januar 2007
TV3 begynder optagelser til 'Paradise Hotel'
Alt er ved at være klar på 'Paradise Hotel', der igen i år bliver optaget under varme himmelstrøg i Mexico. Deltagerne og værten Ibi Støving er ankommet, og nu er alt materiel også kommet frem til hotellet. Der var problemer med at komme gennem den mexicanske told, oplyser TV3, der samtidig oplyser de er klar til at gå igang med optaglerserne i næste uge. 'Paradise Hotel' vil i foråret blive vist mandag-torsdag på TV3. (KJ)

Fredag 19. januar 2007
USA: 'American Idol' med gode seertal
Da den nye sæson af 'American Idol' blev skudt i gang i tirsdags, var det med et rekordhøjt seertal. 37,3 millioner amerikanere så med i det første afsnit af sjette sæson, og det er det højeste for en åbningsaften i programmets historie. Programmet har i den senere tid fået ekstra megen omtale fordi en af dommerne, Paula Abdul, er blevet beskyldt for at optræde meget beruset i flere tv-interviews op til premieren. 'American Idol' bliver i Danmark vist på TV3, der lørdag den 17. februar har premiere på den sjette sæson. (KJ)

Fredag 19. januar 2007
Tv-folk nomineret til Årets Sportsjournalist
Medlemmerne i sammenslutningen Danske Sportsjournalister har indstillet 15 kandidater til titlen som Årets Sportsjournalist. dk4, TV3 og TV 2 har nominerede kandidater til titlen. Læs mere

Fredag 19. januar 2007
TV 2 forsvarer prisen på TV 2 Sport
I sit eget informationsmagasin, TV 2 Medienyt, går TV 2's økonomidirektør, Anders Kronborg, i rette med pressen og forsvarer prisen på TV 2 Sport. Kort fortalt, mener Kronborg, at prisen på TV 2 Sport matcher indholdet. Læs mere

Fredag 19. januar 2007
Morten Resen afløser Jes Dorph-Petersen som vært på 'Go'morgen Danmark'
Når Jes Dorph-Petersen fra 1. april vender tilbage til TV 2|Nyhederne bliver det den 28-årige Morten Resen - kendt fra DR P3 - der sammen med Cecilie Frøkjær skal sige godmorgen til danskerne i morgenflagskibet ”Go’ morgen Danmark”. Læs mere

Fredag 19. januar 2007
TV 2 orienterer Kulturministeriet
TV 2 har orienteret Kulturministeriet om reklameaftalerne på TV 2 News efter den seneste debat. I orienteringen fremgår det, at stationen ikke sætter sine studieværter til rådighed i markedsføringsøjemed. TV 2 afviser også at annoncører kan få indflydelse på det redaktionelle indhold, skriver TV 2 Medienyt. (KJ)

Fredag 19. januar 2007
TV-Glad vil opføre Snedronningen
To instruktører vil i samarbejde med TV-Glad opføre forestillingen Snedronningen med 12 handicappede skuespillere, skriver gratisavisen Nyhedsavisen, der dog ikke oplyser om forestillingen skal sendes i tv. (KJ)

Torsdag 18. januar 2007
TV 2’s forlag vil satse på bestsellere
Det nye TV 2 forlag vil udgive bestsellere til den brede befolkning og ikke for kræsne litteraturkritikere. Læs mere

Torsdag 18. januar 2007
TV 2 overvejer sportsavis
TV 2’s økonomidirektør har bekræftet, at TV 2 har planer om lade TV 2 Sport producere en sportsavis. Det har fået et af landets største dagblade til at klage til Konkurrencestyrelsen. Læs mere

Torsdag 18. januar 2007
TV 2’s stigende kommercialisering giver DR nye muligheder
Efterhånden som TV 2 bliver mere kommerciel, bliver der større råderum for DR på den midtbane, som de to stationer i årevis har kæmpet om, hvis DR vel at mærke er i stand til at flytte fokus væk fra alt, hvad TV 2 foretager sig - til i stedet at udvikle de nye muligheder, siger TV 2’s tidligere kommunikationschef Kaj Højvang. Læs mere

Onsdag 17. januar 2007
DR vil vise Superliga-fodbold
Efter at TV 2 og MTG har budt på tv-transmission af dansk superliga-fodbold, vil DR og Canal Digital komme med et overbud for at få fat i de fodboldinteresserede seere. Prisen forventes at blive 220 mio. kr. årligt. Læs mere

Onsdag 17. januar 2007
dk4 går glip af VM-boksebrag
På trods af en eksisterende aftale med boksepromotor Mogens Palle om transmission af store boksstævner, går dk4 sandsynligvis glip af muligheden for at sende, når bokseren Mikkel Kessler skal forsvare sin VM-titel. Kampen vil givetvis blive solgt til højestbydende tv-station eller som pay-per-view. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002