Kontakt os






 

Sidste uges seertal - julen 2006
Onsdag 3. januar 2007
Af Karsten Jensen
 
Juledagene har sat sit spor på sidste uges seertal, hvor danskerne igen kunne få et gensyn med ’Krøniken’, der vendte tilbage 1. juledag med næstsidste afsnit. Mens det sidste afsnit, der blev sendt i denne uge, opnåede næsten 2,5 millioner seere, kneb det lidt mere for Kaj Holger, Ida, Palle og de andre karakterer, at slå seerrekorder. ’Krøniken’ fik den 25. december knap 1,9 millioner seere, hvilket så absolut må sætte DR tilfreds. DR har i det hele taget god grund til at være tilfredse med julens seertal eftersom DR for en gangs skyld satte sig på hele top 10 over ugens mest sete udsendelser.
TNS Gallup TV-Meter registrerede 1.870.000 seere til ’Krøniken’, som danskerne fortsat vurderer højt, nemlig til 4,3 på 1-5-skalaen, hvor 5 er det højeste. ’Krøniken’ blev dermed sidste uges topscorer på seer-listen.

Programmet ’Vær Velkommen’, søndag kl. ”24.02” blev ifølge TV-Meter set af 1.412.000 seere og Dronningens Nytårstale kl. 17.59 af 1.256.000 seere.
TV 2, der også transmitterede talen havde kun 667.000 seere, hvilket kun rækker til en 15. plads, mens DR-seerene med Margrethe på skærmen sikrede DR en 3. plads.

Hvert år sender DR den østrigske komedie ’Dinner for one’, eller ’90 års fødselsdag’. Denne gang blev programmet igen sendt sent, men trods sendetidspunktet 23.45 rakte programmet til en 4. plads med 1.087.000 seere.

TNS Gallup TV-Meters top 20 er præget af DR1, der løb med 13 pladser ud af 20. Og TV 2 kom slet ikke ind på top 10. TV 2’s mest sete udsendelse var ’Along came a spider’, der onsdag kl. 20.56 på 11. pladsen høstede 736.000 seere. ’Along came a spider’ blev vurderet højt med 4,1 points.

Fra den 23. december til og med 1. januar tegnede DR1 sig for 35,9 procent af danskernes tv-sening, mens TV 2 havde en seerandel på 29,5 procent, oplyser DR-TV Medieforskning.

DR2’s mest sete udsendelse er som tidligere ’Taggert’, der torsdag kl. 20.40 trak 146.000 seere. Nytårsudgaven af Clement Kjersgaards ’Chefredaktørernes Klub’ kunne lørdag mønstre 121.000 seere, ifølge TNS Gallup TV-Meter.

TV3’s seertal for juleugen var ikke imponerende. ’Thomas Crown & Co’ gav torsdag TV3 103.000 seere og storfilmen ‘Baveheart’ 99.000 seere, da den blev vist lørdag.

TV3+’s mest sete program var onsdagsprogrammet ’Speed’, der trak 64.000 seere.

Endnu engang dukker MTV op med et program de yngre generationer vil stille ind på. ’MTV Movie Awards’ trak nemlig lørdag kl. 22.58 13.000 seere. Dette er ikke rekord for MTV men et ret flot seertal, særligt når man tager tidspunktet og tidligere seertal med i betragtningen.

Kanal 4’s mest sete program ’Ghost Whispers’ kunne kun tiltrække 62.000 seeres opmærksomhed. Søsterkanalen, Kanal 5, klarede sig bedre eftersom serien ’C.S.I. Miami’ trak 99.000 seere og blev Kanal 5’s topscorer. Det næst mest sete Kanal 5-program trak blot 50.000 seere, da der tirsdag kl. 13.55 blev vist fodbold. Samme seertal som til ’C.S.I. Miami’ mandag-torsdag kl. 20.03 og tirsdag-lørdags genudsendelse kl. 22.41, dog med 7.000 færre seere, nemlig 43.000.

TV 2 Zulus mest sete program var ’Metallica – some kind of monster’, der lørdag 22.03 blot trak 61.000 seere. Mandag kl. 12.13 kunne den gamle komediefilm, ’Ud at køre med de skøre’ fange 58.000’s interesse.

Lidt bedre går det for TV 2 Charlie, der med filmen ’Guld og grønne skove’ lørdag opnåede 76.000 seere, mens søsterkanalen, TV 2 Film, højst kunne skaffe 32.000 seere torsdag kl. 21.

’Tom & Jerry’ er et hit på CN – Cartoon Network og kan mandag-søndag kl. 16.03 lokke 20.000 af de yngste seere frem til skærmen.


Foto: Mike Kollöffel, DR





Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002