Kontakt os






 

’QTV’ tilbage den 9. september
Onsdag 27. august 2008
Af Karsten Jensen
 
Skal det være lovligt at sælge sit eget barn i Danmark? Det er et af de spørgsmål, der tages op til diskussion, når Kanal 4 tirsdag den 9. september kl. 22.00 blænder op for en ny sæson ’QTV’.

I dette efterår fortsætter ’QTV’ den direkte og åbenhjertige stil, der har gjort showet populært, når vært Pernille Aalund tager hul på sæsonen med den meget omtalte sag om Faderhuset.

Programmet afslører, hvordan børn blev begravet i jord op til halsen og fik fyldt munden med sand, når de var på den årlige ungdomslejr. Også Ruth Evensens datter Sophia står frem og fortæller om en fortid med vold, isolation og tvangsægteskab. Det sker ved premierestart.

’QTV’ er Danmarks eneste danskproducerede talkshow for kvinder, men mænd er skam også velkomne til at kigge med på skærmen.

I programmet, hvor ’QTV’ går tæt på rugemødre, kan seerne både møde kvinder, der har givet deres eget barn væk, og kvinder, der inderligt ønsker sig et barn, men ikke selv kan få et og derfor leder efter en rugemor.

Seerne kan også møde drabschefen Ove Dahl, der fortælle om de sager, der har berørt ham mest, og de uopklarede sager, han aldrig vil kunne lægge fra sig, når ’QTV’ handler om ’uopklarede forbrydelser’.

’QTV’ med Pernille Aalund er tilbage på Kanal 4 tirsdag den 9. september kl. 22.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002