Kontakt os






 

Viasat forlænger aftaler om golf
Torsdag 14. juni 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Seerne på Viasat Golf kan glæde sig. Dækningen af alle de største golfturneringer er sikret til og med 2015.
De nye aftaler, som Viasat har indgået, betyder, at Viasat Golf fortsat kan give sine seere unikke oplevelser fra hele Europatouren, alle World Golf Championships, Ryder Cup, The Open, US PGA Championship, Asien touren og Women´s British Open. Viasat har tidligere sikret rettighederne til den amerikanske PGA Tour indtil udgangen af 2015.

”Det har været meget vigtigt for Viasat at kunne garantere de dedikerede golfseere adgang til den bedste golf. Vi er derfor utrolig glade for at kunne offentliggøre, at aftalerne for visning af de største golfturneringer er i hus. Med den fantastiske succes, som de danske spillere har, oplever vi en stigende interesse for at følge dem – uanset hvor i verden de spiller”, siger Jette Nygaard-Andersen, adm. direktør for Viasat, iflg. en pressemeddelelse fra Viasat.

Henrik Knudsen, redaktør for Viasat Golf, er også meget tilfredshed med de nye aftaler.
”Det gælder for Viasat Golf, som for andre tv-kanaler, at populariteten hænger sammen med, at kanalen tilbyder den stærkeste underholdning. Med aftalernes forlængelse har vi stort set samtlige attraktive golfrettigheder, og det er helt unikt.”.

”Viasat Golf er en golfkanal i verdensklasse, og de respektive rettighedsejere er meget tilfredse med at forlænge samarbejdet med Viasat,” siger Kristian Hysén, Senior Vice President for IMG Nordics.

Viasat Golf er tilgængelig på Viasats satellitplatform, via kabel hos YouSee og Stofa samt via bredbånd hos TDC TV og Waoo. Derudover tilbyder flere af landets antenneforeninger kanalen til deres medlemmer. Mange af golfturneringerne kan ligeledes følges på Viaplay.




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002