Kontakt os






 

Byråd klager over TV 2 Øst
Torsdag 11. marts 2004
Af Thomas Nielsen
 
Næstved Byråd klager til Pressenævnet over TV 2s regionale station i Vordingborg. En journalist opgav falsk navn og cpr-nummer for at få fortrolige skatteoplysninger. Ifølge Næstved Tidende, var formålet at afsløre sløseri i kommunens skatteforvaltning - og det lykkedes faktisk.
Udover at benytte en anden persons navn og cpr-nummer, benyttede tv-journalisten sig også af skjulte lydoptagelser. Hele sagen - som blev oprullet i februar - fik det socialdemokratiske byrådsmedlem i Næstved, Freddy Blak, til at fyre en bredside af, på det seneste byrådsmøde:

"Den sag skal i Pressenævnet. Det støder mig at tv-stationens medarbejdere vil begå dokumentfalsk for at få udleveret fortrolige oplysninger. Det bliver svært at samarbejde med sådan en flok platugler på TV 2 Øst efter den opførsel", sagde Freddy Blak ifølge Næstved Tidende.

Et enigt byråd står, ifølge avisen, bag klagen til Pressenævnet.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002