Kontakt os






 

Næse til TV 2 Lorry for skjult reklame
Mandag 8. marts 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Radio- og Tv-nævnet har givet TV 2 Lorry en næse. Nævnet mener, at et indslag om firmaet I.O. Interactive, der står bag 'Hitman' og 'Freedom Fighters' var spækket med skjult reklame. Lorrys direktør, Dan Tschernia, kalder afgørelsen "latterlig".
TV 2 Lorry bragte i januer et indslag om en svensk computergrafiker, der søgte arbejde i København - bl.a. hos I.O. Interactive.

Når nævnet er kommet frem til at I.O. Interactive fik for megen reklame i indslaget, skyldes det bl.a. at den medarbejder fra firmaet, der viste rundt, bar en T-shirt med logoet 'Freedom Fighters'. Desuden kritiserer nævnet TV 2 Lorry for, at indslaget indledes med en videoscene fra spillet, der ligner et klip fra en reklame, oplyser Politiken.

"Uanset om TV 2 Lorry ikke har foretaget fremhævelsen mod vederlag, er eksponeringen af videospillet så stærk, at TV 2 Lorry med sin beslutning om at udsende det eksponerede indslag ikke kan frasige sig ansvaret for den markedsmæssige fordel for firmaet, hvorfor fremhævelsen kan anses for at være tilsigtet i reklameøjemed og tillige kunne vildlede offentligheden med hensyn til arten af denne fremhævelse", hedder det i afgørelsen fra Radio- og Tv-Nævnet.

Direktør for TV 2 Lorry, Dan Tcshernia, er iflg. Politiken "pissesur" over afgørelsen, og siger, at nævnet gør sig skyldig i en forkert udlægning af skjult reklame.

"Afgørelsen er udtryk for, at reklamenævnet ikke kender vilkårene, når man laver fjernsyn. Vi har slet ikke haft nogen interesse i at lave reklame for firmaet", slutter Tschernia.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002