Kontakt os






 


Tirsdag 26. august 2003
Ny vært i Boogie på DR 1
Musik- og undomsprogrammet Boogie, der sendes på DR 1, får fra 1. september ny vært. Det bliver den 21 årige Julie R. Ølgaard, der indtager pladsen som Boogie-vært - sammen med Huxi Back - i studiet i København. Læs mere

Tirsdag 26. august 2003
Sverige: Priskrig på digital-tv
Kampen om de digitale tv-seere i Sverige er blevet skærpet. En digital settop box fra Viasat koster nu bare én krone, mens Canal Digital tilbyder boxen helt gratis. I dag har hver 4. svenske husstand digital-tv. (SHN)

Tirsdag 26. august 2003
Hård linie i TV3 programmet 'Idols'
TV3s nye talentshow 'Idols' går ud på at finde en popstjerne blandt de deltagende drenge og piger, og der lægges ikke skjul på, at man vil køre en hård og direkte linie i udvælgelsen. Så hvis de håbefulde unge synger falsk, falder de hårde dommeres hammer med det samme. De får simpelthen at vide, hvor elendigt de synger, skriver B.T. i dag. Avisen har talt med det ubarmhjertige dommerpanel: http://www.bt.dk/Rampelys.pl?c=left&aid=149584 (SHN)

Tirsdag 26. august 2003
UK: Drøje hug fra BBC til Murdoch
Den britiske statsradio, BBC, indledte i går mandag et direkte angreb på den australsk-amerikanske mediemogul Rupert Murdoch og kaldte ham en "kæmpe-imperialist", der ønsker at undergrave statslig radio og fjernsyn, skriver Politiken. Læs mere

Tirsdag 26. august 2003
Brian Mikkelsen beskylder DR for at være venstreorienteret og anti-amerikansk
For første gang i sin ministertid kommer kulturminister Brian Mikkelsen (K) nu med en kritik af de tilstande, der har hersket i DR, før han selv blev kulturminister og indsatte en ny bestyrelse. "Det har været en stor, stor belastning for DRs omdømme og integritet. Det er en naturlig opgave for en ny bestyrelse, at der genskabes en respekt i forhold til regeringen og befolkningen", siger ministeren til Berlingske Tidende og klandrer DR for at have været venstreorienteret og anti-amerikansk. (SHN)

Tirsdag 26. august 2003
DR forlanger frihedsbrev fra regeringen
Bestyrelsen i DR vil ikke nøjes med vage formuleringer om, at regeringen ikke kan blande sig i mediets programvirksomhed, og forlanger nu, at få indføjet i public service kontrakten - at "DR er en selvstændig offentlig institution uden for Kulturministeriets resortområde". Læs mere

Tirsdag 26. august 2003
TV 2 er mere værd, end de fleste tror
Kulturminister Brian Mikkelsen (K) siger i dag til Jyllands Posten, at "TV 2 er mere værd, end de fleste forestiller sig". Dermed lægger han op til, at prisen for tv-stationen bliver højere end én milliard kroner. Kulturministeren regner med at præsentere en ejer til foråret. Læs mere

Mandag 25. august 2003
UK: BBC åbner arkiverne
BBCs administrerende direktør Greg Dyke har under weekendens afholdelse af ’Edinburgh TV Festival’ afsløret, at BBC nu vil åbne for dets righoldige arkivmateriale på internettet. Ved privat brug bliver servicen gratis og åben for alle og går under navnet ’BBC Creative Archive’. Når BBC nu åbner for sit radio- og tv-arkiv er det 2. fase i BBCs fremtid og strategi i udviklingen af digital teknologi. (KJ)

Mandag 25. august 2003
TvDanmark klar med sex talkshow
Mandag den 8. september blænder TvDanmark op for et nyt talkshow, der handler om sex, kærlighed og forhold. Programmet hedder ’Helge & Bernhard’ og TvDanmark lover, at programmet bliver et underholdende spørgeprogram for unge, hvor der bliver talt ligeud af posen. Læs mere

Mandag 25. august 2003
Slut med TV3 i Skanderborg
På en ekstraordinær generalforsamling har Skanderborg Antenneforening, der forsyner knap 9.000 husstande, sagt klart nej til TV3's stigning i programafgift pr. 1.september. Begrundelserne var bl.a. "dette vil vi ikke finde os i", "utidig indblanding midt i en periode", "uanstændig stigning" og "skruen uden ende". (SHN)

Søndag 24. august 2003
Ny struktur for DR Nyheder
DR's nyheder skal hverken splittes op i mindre dele eller samles yderligere i én kompakt nyhedsorganisation. Ifølge Berlingske Tidendes oplysninger forsøger DRs generaldirektør Christian S. Nissen at finde en tredje vej, der skal tilgodese ønskerne om strukturen i det fremtidige DR hos både bestyrelsen og direktionen. Læs mere

Søndag 24. august 2003
TvDanmark vil med i det pæne selskab
TvDanmark vil fremover gerne være med i det lidt pænere tv-selskab, skriver Ekstra Bladet. Fornyelsen skal ske, samtidig med at stationen pr. 15. november får ny administrerende direktør, Henrik Ravn, som TvDanmarks har 'stjålet' fra TV2. Allerede inden hans tiltræden har der været en gevaldig forårsrengøring på sendefladen, hvor de værste af de gamle, færdigkøbte, støvede programmer med biljagter, Cops-serier og naturkatastrofer er luget ud. Læs mere

Fredag 22. august 2003
DR mindsker afstanden til TV 2
DRs tidlige start på efterårssæsonen kan nu mærkes på det kommercielle marked. Seks ud af de ti mest sete almindelige programmer i sidste uge blev sendt på DR, heraf de tre mest sete, ifølge Gallup TV-Meter, med mere end 800.000 seere: 'Hammerslag', 'DR-Derude' og en genudsendelse af 'Hit Med Sangen'. Læs mere

Fredag 22. august 2003
Urealistiske forventninger til tv's vækst
PricewaterhouseCoopers vurderer i en analyse, at der vil være tæt på 900 mio. flere reklamekroner i tv-markedet i 2007. Man mener, at det langsigtede potentiale for tv er stort; på sigt vil tv vokse og tage 25 pct. af reklamekagen. Det tror Mediaedge:cia ikke på; Mediaedge:cia mener ikke at tv kan levere en dramatisk forøgelse af antallet af reklamepåvirkninger. Læs mere

Fredag 22. august 2003
Beskedne seertal til DRs nye morgenflade
Seerne vågnede i mandags op til en ny konkurrencesituation på morgen-tv, efter at DR “virkelig havde lagt sig i selen”, som DR 1-chef Lars Grarup har udtrykt det. TV 2 har dog fortsat langt flest seere om morgenen, og seertallet på DR steg kun yderst beskedent. Samtidigt fik DRs nye morgenflade hug af pressen. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002