Kontakt os






 

Dagens første nyheder - 5 Minutter Lokalnyt
Fredag 30. december 2005
Af Karsten Jensen
 
Den 2. januar 2006 går TV Danmark i luften klokken 06.50 med de relancerede nyheder, 5 Minutter - Lokalnyt, der som navnet antyder, er lokale nyheder serveret på 5 minutter. Hovedstadsområdet får ved samme lejlighed ny vært i det Elisabeth Wille ikke har haft arbejde siden Sky Radio lukkede.
”Jeg synes idéen er indlysende – det er ganske enkelt et program, jeg selv har savnet. Fem komprimerede minutter med lokale nyheder, vejrudsigt og vejmeldinger fra mit lokalområde – og så er der endda blevet plads til sport. Når jeg har set de nyheder, er jeg rustet til at bevæge mig udendørs, siger TV Danmarks nyhedschef, Lars Ellegaard og fortsætter:

”Der sendes lokale nyheder seks gange om dagen: Klokken 6.50, 7.50, 8.50, 13.50, 14.50 og 17.50. Vi vil være Danmarks uundværlige vækkeur – og dét medie, man bare må tjekke i løbet af dagen, for at holde sig orienteret. Det er ambitiøst, men jeg er overbevist om, at vi vil leve op til vores egne forventninger”, slutter nyhedschefen.

Hovedstadsområdet får ved samme lejlighed et nyt ansigt, når 41-årige Elisabeth Wille bliver vært på 5 Minutter – Lokalnyt. Elisabeth Wille er en erfaren kvinde i medieøjemed og kommer til TV Danmark fra posterne som nyhedschef på radiostationerne The Voice, POP FM og senest Sky Radio.

Elisabeth Wille har tidligere erfaring fra tv-mediet som tv-journalist og har desuden været vært på blandt andet TV3 Nyhederne, Sofa Ekspressen på DR og TV 2 Sporten.

Fra den 2. januar vil hun tone frem på skærmen på TV Danmark ikke mindre end seks gange i døgnet, når hun som ankerkvinde på 5 Minutter – Lokalnyt vil bringe dig de seneste nyheder fra Hovedstadsområdet alle hverdage fra tidlig morgen til sen eftermiddag.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002