Kontakt os






 

Pernille Rosendahl og Adam Duvå Hall skal være værter for 'Elle Style Awards'
Onsdag 17. april 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Det bliver Pernille Rosendahl og Adam Duvå Hall, der skal styre uddelingen af modepriserne ved 'Elle Style Awards', der afholdes for første gang i Danmark den 15. maj, og som sendes efterfølgende på TV3. Elle Style Awards er Danmarks officielle modeprisoverrækkelse, hvor der skal uddeles 15 priser til de bedste inden for dansk mode.
Hun er sangerinde, stilikon og skuespiller. Han er tv-vært, radiovært og komiker. Den 15. maj 2013 skal Pernille Rosendahl (41) og Adam Duvå Hall (37) styre slagets gang, når hele den danske modebranche sammen med stilige fashionistaer og kendisser samles i Skuespilhuset i København for at hylde og fejre de allerbedste inden for deres fag – nemlig de personer og brands, der har gjort sig ekstraordinært bemærket i det forgangne år.

Elle's chefredaktør Cecilie Christiansen er stolt over, at Pernille Rosendahl og Adam Duvå Hall begge takkede ja til rollen som værtspar ved den første danske ELLE Style Awards.

”Vi har i Pernille og Adam et stærkt værtspar til at lede os igennem modebranchens vigtigste og største prisuddeling. De supplerer hinanden godt og har begge den nødvendige evne til at være både seriøse og underholdende, så vi får skabt et festligt og seværdigt show – både for publikum i salen og seerne bag skærmen. Dertil er Pernille en af Danmarks mest velklædte kvinder, og Adam ser forrygende ud i både jakkesæt og smoking, hvilket gør dem til perfekte ambassadører på en aften, hvor vi skal hylde dansk mode og aktørerne bag,” siger Cecilie Christiansen.

Elle Style Awards kombinerer award-showet med både modeshow og underholdning, og en række kendte danskere vil optræde som presenters og prisuddelere i løbet af aftenen.

Elle Style Awards vil blive vist på TV3 mandag den 27. maj.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002