Kontakt os






 

Politisk flertal for professionel DR bestyrelse
Tirsdag 12. oktober 2004
Af Karsten Jensen
 
Der tegner sig nu et flertal for at bestyrelsessammensætningen i DR ændres så det fremover ikke længere bliver med repræsentanter fra folketingets partier, der skal være den øverste myndighed i DR.
Jens Rohde (V) foreslår, at bestyrelsen kunne suppleres med et repræsentantskab og at bestyrelsen bliver en såkaldt professionel bestyrelse. Dansk Folkeparti, De Radikale og kulturministeren er også indstillet på, at bestyrelsen i DR fremover bliver professionel. Ifølge Berlingske Tidende er Mogens Lykketoft (S) dog ikke ”jublende tilhænger” af en professionel bestyrelse.

Når efterårsferien er slut, vil kulturminister Brian Mikkelsen (K) mødes med forligspartierne (V, K og DF) og derefter fremlægge planerne for ændringerne.

DR´s bestyrelsen består i dag af ti medlemmer. Tre er udpeget af regeringen, seks af de politiske partier og en af medarbejderne. SFs gruppeformand Aage Frandsen mener, at reglerne bør strammes, så hverken folketingsmedlemmer eller kandidater og partiansatte sidder i bestyrelsen for DR.

Flere politiker har nævnt, at DR-bestyrelsens ansvarsområde skal defineres klarere og nogle ser dem gerne indskrænket.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002