Kontakt os






 

Sæson to af 'The Last Ship' på TNT
Onsdag 23. september 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I morgen torsdag er der premiere på anden sæson af TNT's originalserie 'The Last Ship' med Eric Dane (Grey's Anatomy) og Rhona Mitra (Strike Back). Sæson to havde premiere denne sommer i USA og blev kabelnettets mest sete serie for voksne i 25-54.


Den seneste sæson af 'The Last Ship' har produceren bag mange succesfilm, Michael Bay, som chefproducer og handler om en global katastrofe, der udsletter det meste af jordens befolkning. Som følge af at skibet Nathan James fra US Navy har været på mission et sted på jorden, der ikke er blevet (helt) udslettet, har de undgået katastrofen, hvilket gør at skibets besætning - ledet af kaptajn Tom Chandler (Eric Dane) og XO Slattery (Adam Baldwin) - står overfor en hård udfordring, nemlig at forsvare deres eksistens i en verden, hvor de er blandt de få overlevende.

I sæson to af 'The Last Ship' er Nathan James' besætning begyndt at tage en kur i brug, som er udviklet af mikrobiologen Dr. Rachel Scott (Rhona Mitra). Deres tilbagevenden til USA bliver imidlertid mødt med modstand i form af en ny verdensorden - under ledelse af Amy Granderson (guest star Alfre Woodward).

For at gøre ondt værre står Tom Chandler og hans besætning over for en ny fjende: de immune - en gruppe af naturligt immune overlevende - der er opsat på at overtage hele verden.

'The Last Ship' har eksklusiv premiere på TNT i morgen den 24. september kl. 21.55.

TNT har i øvrigt nu forlænget 'The Last Ship' med endnu en sæson - sæson tre - der forventes at få premiere i 2016.




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002