Kontakt os






 

Jacob Kwon fra DR til TV 2
Tirsdag 17. februar 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Efter godt 13 år i DR Nyheder - senest de sidste knap to år som sports- og eventchef - tager Jacob Kwon nu turen fra DR til TV 2. Her er den 39-årige Kwon blevet udpeget til chef for Nyhedsafdelingens udsendelser på TV 2's hovedkanal.


Journalist Jacob Kwon er udnævnt til chefredaktør for Nyhederne på TV 2's hovedkanal. Jacob Kwon bliver den ansvarlige chef for alle nyhedsudsendelser, der sendes på TV 2's hovedkanal, og bliver chef for nyhedsafdelingen på Kvægtorvet. Han bliver samtidig medlem af TV 2 Nyhedernes chefredaktion og TV 2's ledergruppe.

"Jacob Kwon har stærke kompetencer inden for tv og ikke mindst tilrettelæggelse og udvikling af store samlende nyhedsudsendelser. Med sin nylige erfaring fra sportens verden og de store event-produktioner er han perfekt til jobbet, og jeg ser frem til at få ham som en del af det hold, der skal udvikle nyhedsjournalistikken på tv i en digital tidsalder," kommer det fra TV 2's nyhedsdirektør, Michael Dyrby. Han fortsætter:

"Jacob Kwon har mange års erfaring med ledelse af journalistiske produktioner – både som den øverstansvarlige for mange medarbejdere og med direkte redaktørarbejde på konkrete udsendelser. Det giver et stærkt afsæt til at sætte sig i lederstolen hos TV 2 Nyhederne i Odense."

Jacob Kwon er jyde og kommer fra Fjerritslev i Nordjylland, men læste siden på universitetet og Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus. Hans første job var på DR i Aabenraa, men de seneste mange år har han boet i København. Han tiltræder på TV 2 så snart, det er muligt, oplyser TV 2 i dag.


Foto: Jacob Kwon var frem til kommunalvalget 2013 redaktionschef i DR Nyheder; herefter blev han udpeget som sportschef. Og nu skifter Kwon så til TV 2. (Fotograf: Agnete Schlichtkrull / DR)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002