">



Kontakt os






 

Både 'Voice' og 'Vild med dans' på TV 2
til efteråret

Torsdag 22. marts 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Det bliver de rene "power-weekender" til efteråret, lyder det fra TV 2 i dag. Der vil være stort anlagte underholdnings- programmer både fredag og lørdag aftenener - nemlig 'Vild med dans' fredag aften og 'Voice' lørdag aften.

"'Voice' beviste klart i sin første sæson, at det er muligt at samle mange danskere foran fjernsynet lørdag aften, og programmet er den mest sete lørdagsunderholdning på dansk tv siden 1999. Det er noget af en bedrift, og nu sætter vi trumf på, når vi med både 'Vild med dans' og 'Voice' giver danskerne tv-underholdning i høj kvalitet to dage i træk i samme sæson. En del af opgaven for 'Danmarks Største Fællesskab' er netop at give seerne store tv-oplevelser, og dans og sang på 'TV 2'sk' er rigtig gode shows at samles om," udtaler TV 2's programdirektør, Palle Strøm.

'Vild med dans' har siden 2005 haft høje millionseertal fredag aften - uanset konkurrencen fra andre kanaler.

'Voice - Danmarks største stemme' havde 953.000 seere i gennemsnit i første sæson, og 1,3 mio. danskere så med, da den første vinder af 'Voice', Kim Wagner, blev fundet.

For TV 2 har det været afgørende, at 'Voice - Danmarks største stemme' markant løftede kanalens seertilslutning lørdag aften, og det lykkedes til fulde. Seernes reaktioner har herudover været positive på grund af programmets fokus på det ægte talent og ikke kun på virvaret omkring mere eller mindre skæve karakterer. Omgangstonen og stemningen i programmet er også blevet vurderet positivt, oplyser TV 2 videre.

"'Voice' har rendyrket fokus på stemmen og på musikalsk talent, og missionen om at præsentere nye danske stjerner for seerne lykkedes til fulde. Da vi nåede finalen, stod vi med fire deltagere, som alle sammen kunne udkomme med en plade, de selv havde skrevet tekst og musik til – det viser noget om kvaliteten. Som program løftede 'Voice' niveauet i genren væsentligt, og i den kommende sæson vil vi gøre programmerne endnu bedre," siger TV 2's programchef, Keld Reinicke.

TV 2 har endnu ikke fastsat en premieredato for den nye sæson af 'Voice - Danmarks største stemme', ligesom programmets coaches ikke er udpeget endnu.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002