Kontakt os






 

DR kan blive smidt ud af EBU
Onsdag 9. maj 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR er som medlem af EBU forpligtet til at sende mindst 200 timers sport i tv årligt De planlagte nedskæringer på DR Sporten og det planlagte salg af transmissionsrettigheder betyder, at DR ikke kan leve op til 200-timers kravet - og dermed måske ryger ud af EBU. Det vil bl.a. betyde farvel til det internationale Grand Prix, nytårskoncert og problemer med adgang til billeddækning af internationale historier. DR afviser.
"Hvis DR vælger at fjerne sporten fra deres sendeflade, vil de sandsynligvis ikke længere være med i EBU", siger EBU-direktør Bjørn Erichsen til Politiken. Han understreger dog, at DRs sportsudbud - eller mangel på samme - endnu ikke er taget op til diskussion i EBU.

EBU (Eurovision Broadcasting Union) er en samarbejdsorganisation mellem de europæiske public service-stationer, og herfra lyder kravet at medlemsstationerne skal levere en bred sendeflade, der henvender sig til hele befolkningen. Man skal sende alle genrer - inkl. mindst 200 timers sport årligt. Sportsnyheder og sportsmagasiner - som f.eks. den planlagte sportsblok i TV-Avisen - tæller ikke med i regnskabet.

Danske medieforskere mener, at konsekvenserne vil være katastrofale for DR.

DR's mediedirektør Lars Grarup afviser, at der skulle være problemer i forhold til EBU. Han siger til Politiken, at man godt nok vil drøfte spareplanen med EBU - men at han fra EBU allerede har fået at vide, at det ikke kan komme på tale, at smide et eksisterende medlem ud.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002