Kontakt os






 

Ny tv-serie om kunsthåndværkere
Tirsdag 17. marts 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I en ny serie på DR1 følges syv kunsthåndværkere, der tager på en tur rundt i landet, hvor de på skift dykker ned i hinandens håndværk. Første afsnit sendes om en uge - tirsdag den 24. marts.


Danmark er kendt i udlandet som design-nation; for stil og æstetik, og for kvalitet og håndværkstraditioner. Danske møbelklassikere og nyt dansk design hitter på tværs af generationer og er blevet en del af vores selvforståelse.

Men hvilke kreative hoveder står bag nutidens håndværk?

I tv-serien 'Made in Denmark' skal syv kunsthåndværkere besøge hinandens værksteder og afprøve de andres materiale. Hver uge skal de løse en opgave og producere et stykke brugskunst, som vurderes af en ekspert, der kårer ugens vinder. Undervejs gælder det for kunsthåndværkerne om at tage ved lære i de forskellige discipliner, så de er godt rustet til finalen hvor deltagerne har to dage til at udføre et stykke håndværk som bedømmes af et hold eksperter.


Værten har øje for design

Ane Cortzen er oprindelig uddannet arkitekt og grafisk designer og er vært på de otte programmer. Hun har en holdning til godt design:

"I disse år bevæger vi os væk fra en brug-smid-væk kultur hen mod nogle oprindelige værdier, hvor vi værdsætter kvalitet. Vi vil ikke længere købe alting masseproduceret fordi vi ønsker at kende tingenes historie, og vi vil vide hvordan de er blevet til og hvem der har lavet dem. Vi sætter pris på det personlige karakteristika, som en kunsthåndværker sætter i hvert enkelt produkt. Vi prioriterer i højere grad bæredygtighed og respekt for de enkelte materialer."


Kærlighed til håndværket

Fælles for kunsthåndværkerne i 'Made in Denmark' er, at de har fulgt deres drøm. De arbejder med det, de gør, fordi de elsker deres materiale, som er - jern, træ, papir, sølv, ler, læder og glas.

De medvirkende er dedikerede kunsthåndværkere fra hele Danmark. Keramiker Nina med værksted i Ejstrupholm, smykkekunstner Marika arbejder i Aarhus, arkitekt Louise arbejder med papirdesign i Brenderup på Fyn, Claus har et læderværksted i Helsingør, Mikkel er glaspuster med værksted i Silkeborg, Kasper er træmand med værksted på Vesterbro og Charlotte er smed i kvindesmedjen på Christiania.

'Made in Denmark er otte programmer på DR1. Sendes første gang tirsdag den 24. marts klokken 20.45 på DR1.


Foto: Fra den nye DR1-serie 'Made in Denmark' (Fotograf: Sille Serup)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002