Kontakt os






 

RTL i spil som køber af TV 2
Torsdag 23. december 2004
Af Thomas Nielsen
 
En af Europas største kommercielle tv-koncerner, RTL, afslører nu sig selv som mulig køber af TV 2. I et interview til Berlingske Tidende, oplyser en talsmand for RTL Group, at forlydenderne om et bud fra RTL er "et stærkt rygte".
Den tyskejede radio- og tv-koncern, RTL Group, afslører nu sin interesse for danske TV 2 og er efter alt at dømme blandt de otte selskaber, som for knapt to uger siden afleverede et officielt bud på tv-stationen.

Berlingske Tidende kunne dengang præsentere en komplet liste med hvem de otte "hemmelige" selskaber er - hvoraf fire er sikre.

Nu indrømmer talsmand for RTL Group i Luxemburg, Andrew Buckhurst, at RTL Group har kig på nye markeder - heriblandt Skandinavien - og er fuldt informeret om potentialet i TV 2, antal bydere og processen. Han vil dog hverken be- eller afkræfte, at man reelt er interesseret:

"Vi kommenterer ikke, i hvilken retning vores strategier går", siger han.

Men ifølge Berlingske Tidende, har RTL i forbindelse med privatiseringen af TV 2 og hele salgsprocessen haft stråmænd i Danmark til at undersøge mulighederne.

At RTL Group i disse år søger at konsolidere deres position som største medieaktør i Europa, fremgår af en række kampe om strategiske tv-koncessioner, hvor RTL har deltaget. Sidste år vandt RTL Group blandt andet en tiårig tv-koncession i Kroatien sammen med lokale partnere. RTL meddelte samtidig, at koncessionen skulle bane vej for yderligere engagement i det østeuropæiske marked.

I efteråret 2004 købte man en aktiepost i Grupo Media Capital i Portugal og tidligere i år startede man nye tv-stationer i Luxemburg og Belgien.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002