Kontakt os






 

Tv har stadig en fremtid
Onsdag 21. februar 2007
Af Knud Hyllested
 
Selv om flere fremtrædende it-folk har spået, at tv er på vej ud, så vil det sociale element i tv-sening holde den teknologiske udvikling stangen, lyder konklusionen i en ny undersøgelse foretaget for TV 2.
Flere fremtrædende folk fra it-branchen, bl.a. Bill Gates, har i den seneste tid forudsagt, at tv i den hidtil kendte forstand snart vil være fortid, og at seerne om få år selv vil sammensætte deres medie-valg ud fra nettets mange tilbud.

En undersøgelse, som analysefirmaet Explora har lavet for TV 2, antyder dog, at en sådan udvikling ikke er så umiddelbart nært forestående, som spået - i hvert fald ikke her i landet. Man har nemlig ikke taget bl.a. det sociale element i betragtning.

Lars Bo Andersen fra Explora siger til Børsen med henvisning til den undersøgelse, som firmaet netop har færdiggjort, og som bygger på to nye Gallup-målinger, 16 fokusgrupper og eksisterende research og tv-data, at tv i Nordeuropa og specielt Danmark spiller en hel anden rolle end i USA.

I Danmark oplever man hver uge programmer, der bliver set af 40 procent af befolkningen. I USA ser man f.eks. aldrig to-cifrede seertal. Her er medieforbruget langt mere fragmenteret, og man har som følge heraf også kunnet se en tendens til faldende effekt af tv-reklamer. I Danmark er hovedparten af tv-forbruget stadig koncentreret på meget få kanaler. For annoncører betyder det også, at tv-reklame fortsat vil være interessant.

Dertil kommer, at tv i Nordeuropa og ikke i mindst i Danmark i høj grad er forbundet med et socialt element, siger Lars Bo Andersen til Børsen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002