Kontakt os






 

DR3-serie om unge, mandlige modeller
Torsdag 7. april 2016
Af Redaktionen
 
Martin, Oskar, Otto, Bastian og Jon er alle blevet tilfældigt opdaget som modeller pga. deres ansigter. I den nye DR3-serie 'De smukke drenge' tages seerne med bag kulissen i modebranchen, på både op- og nedture, når drengene er til casting og på runway i Milano, Paris og London, men også når de pludselig ikke bliver booket mere.
Lækre piger, VIP-fester og masser af penge. Mange har sikkert en forestilling om modebranchen og det er ikke kun unge piger, der bliver opdaget som modeller og bliver præsenteret for drømmen om det vilde liv som skønhedsideal for internationale modehuse. Også smukke drenge bliver spottet af castere på gaden i Danmark og bliver en del af den internationale modebranche, hvor de tårnhøje forventninger til det prestigefyldte liv går hånd i hånd med følelsesmæssige nedture. Det skriver DR i dag i en pressemeddelelse.

I programserien 'De smukke drenge' følges gennem seks afsnit fem unge mænd og deres liv i modebranchen. De er på én gang helt almindelige fyre fra Skagen, Rønne, Gudme og København og samtidig en del af en elitær og misundt gruppe af smukke mennesker, der i hvert fald tilsyneladende lever det fede liv udelukkende på baggrund af deres udseende og fordi de har været heldige nok til at blive opdaget af en caster.


Gymnasieelev og skønhedsideal

Men hvad sker der egentlig, når man går fra at være helt almindelige Martin fra Skagen og til at stå på en runway i Milano som legemliggørelsen af et internationalt skønhedsideal?

Når man ikke længere bare er Bastian fra København, der tager på Roskilde Festival med sine venner, men pludselig oplever at blive målt, vejet og dømt på sit udseende som det eneste?

"Vi hører tit historier om, hvordan det er at være model i modebranchen. Enten hører vi om det vilde luksuriøse liv i en feteret branche eller om modeller, der sulter sig selv for at leve op til nogle bestemte idealer. Med 'De smukke drenge' følger vi de unge modeller helt tæt på, både når modellivet lever op til drømmene, når det bestemt ikke gør og når de bare er helt almindelige unge mænd, der prøver at finde deres plads i verden. På den måde kan vi måske være med til at give et mere nuanceret blik på livet som model," siger souschef i DR Ung Erik Struve Hansen.

'De smukke drenge' sendes på DR3 første gang tirsdag den 12. april kl. 21.30.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002