Kontakt os






 

Tobias Nielsen ny chef på The Voice TV
Torsdag 22. december 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Tidligere programdirektør for SBS Radio A/S programdirektør Tobias Nielsen (34 år) er udnævnt til ny nordisk promotion og musikchef for The Voice TV pr. 1. januar 2006. Tobias Nielsen har været tilknyttet The Voice siden 1992, og har været med til at skabe det brand, der har gjort The Voice til de danske 12-29 åriges foretrukne kommercielle radiostation.
"Tobias har et stort knowhow og erfaring med ungdomsmedier, ungdomskultur og musik, som vi glæder os til at trække på i organisationen. En stor del af æren for, at The Voice er forblevet relevant for unge igennem en lang årrække, tilfalder Tobias, og hans erfaring skal nu bruges til at udvikle Danmarks førende ungdomsbrand til Skandinaviens ledende mediebrand", siger International Programme Manager & Marketing Manager, The Voice TV, Hans Van Rijn.

Tobias Nielsens's primære opgave i The Voice TV-gruppen bliver, i tæt samarbejde med den lokale ledelse, at styrke den lokale forankring yderligere, så The Voice TV fortsat kan adskille sig fra sine internationale konkurrenter ved at levere lokalsproget underholdning, lokal musik og lokale arrangementer, som f.eks. Live´05 i Danmark, Sverige, Norge og Finland med 150.000 tilskuere, 48 internationale artister og et kæmpe line-up af lokale stjerner.

"Live '05 og The Voice TVs uddeling af 'Årets nordiske musikvideo' ved Nordic Music Awards 2005 er succesfulde resultater af vores store, lokale engagement. Jeg har nydt at være involveret i disse projekter i det forgangne år, og jeg glæder mig nu til at udbygge forholdet til bl.a. de lokale pladeselskaber, så The Voice TV kan præsentere flere lokale musikere og store, lokale musik-arrangementer i 2006", siger den nyudnævnte nordiske promotion og musikchef Tobias Nielsen.

Tobias Nielsen bevarer sin base i København med bred kontakt til og jævnlige besøg i de øvrige nordiske The Voice TV lande.

"Tobias Nielsen har været en enorm kapacitet for SBS Radio A/S og har betydet meget for produktet The Voice. Derfor er vi også glade for, at Tobias forbliver en del af Voice-familien, og at The Voice TV nu får muligheden for at trække på Tobias store viden og kompetence. Med Tobias overgang til The Voice TV overtager programchef Kristian Høyrup, som den helt rette til at løfte opgaven, det fulde ansvar for The Voice", siger SBS Radio A/S direktør Henrik Knaack.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002