Kontakt os






 

Seerne svigter 'De unge mødre'
Mandag 23. marts 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I ti år har mange seere ellers trofast fulgt programmet 'De unge mødre', men over de seneste tre år har programmet mistet næsten 100.000 seere, og i dag er seertallet dermed mere end halveret.


Seertallet til 'De unge mødre' på Kanal 4 er faldet drastisk i de seneste sæsoner, skriver realityportalen.dk.

For tre år siden var der i gennemsnit 172.000, der så med hver uge. Siden er flere og flere seere forsvundet, og i denne sæson har kun gennemsnitligt 75.000 seere tændt for tv'et og fulgt med i de unge mødres udfordringer.

Hos Kanal 4 har man bemærket, at en del seere er forsvundet i de seneste år. Informationschef hos SBS Discovery, Jesper Jürgensen, siger:

"I år har vi flyttet sendetidspunktet til tirsdag kl. 20.00, hvor det tidligere har ligget en time senere om tirsdagen. Konkurrencen er bare meget hård på det nye tidspunkt, og vi er ikke bekymrede. Vi er yderst tilfredse med 'De unge mødre', som er et stærkt program, der kan klare at ligge på det nye tidspunkt. Det er et af vores stærkeste programmer, og derfor har vi lagt det der."



Foto: Louise med børnene Julie og Mads - fra Kanal 4-programmet 'De unge mødre' sæson 20. (Fotograf: Janus Nielsen)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002