Kontakt os






 

'Her er dit liv' - tilbage fredag den 17.
Fredag 10. august 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Med Lise Rønne som vært vender 'Her er dit liv' tilbage på DR1 med fire nye programmer, hvor store personligheder får deres liv i flashback, i selskab med familie og venner – fra fredag den 17. august.

I efteråret genoptog DR1 den gamle klassiker ’Her er dit liv’ i en opgraderet version. Nu følger yderligere fire afsnit, hvor familie og venner i al hemmelighed bliver hentet ind fra nær og fjern for at overraske aftenens gæst.

Lise Rønne er ny vært på denne sæson af ’Her er dit liv’. Hun har gennem årene været vært på utallige store DR-shows, heriblandt 'Aftenshowet', 'Melodi Grand Prix', 'Året der gik' og ikke mindst 'X Factor'.

Jarl Friis-Mikkelsen er første hovedperson - på fredag den 17. august kl. 20. Det stod bestemt ikke skrevet i stjernerne, at Jarl Friis-Mikkelsen skulle være tv-vært, men siden sin debut på skærmen i 1981, har han været en af de mest elskede tv-værter herhjemme. Blandt gæsterne i 'Her er dit liv' med 'Jarlen' er bl.a. Ole Stephensen og Ole Bornedal samt hans datter Isabel Friis-Mikkelsen. Og så får Jarl en helt særlig hilsen fra sin gamle veninde og kollega Tina Kjær, som bringer tårer og minder frem hos Jarl.


Schmeichel, Coster-Waldau og Paprika Steen

Udover Jarl Friis-Mikkelsen kan seerne også glæde sig til at se tidligere målmand Peter Schmeichel, skuespiller Nikolaj Coster-Waldau og skuespiller Paprika Steen i de kommende udgaver af 'Her er dit liv'.


Om Her er dit liv

'Her er dit liv' er en DR-klassiker, der er blevet sendt i flere omgange. Udover sidste sæson - med Puk Elgård som vært fra og med november 2011 - er det 12 år siden showet blev sendt. Dengang med Camilla Miehe-Renard som vært, og før det styrede Gregers Dirckinck-Holmfeld slagets gang.



Foto: Der venter Jarl adskillige overraskelser, når Lise Rønne har inviteret familie, venner og kollegaer i studiet for at hylde den populære tv-vært. (Fotograf: Agnete Schlichtkrull)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002