Kontakt os






 

Lørdag aften i musikkens tegn på Charlie
Onsdag 23. januar 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
To populære musikprogrammer 'Top Charlie' og 'Sommersang i Mariehaven' er fra lørdag den 2. februar tilbage med helt nye sæsoner på TV 2 Charlie.


Værterne Keld Heick og Anne Herdorf slår dørene op for en ny sæson 'Top Charlie', der byder på masser af god stemning, ørefængende musik og også nogle overraskelser, lover TV 2 Charlie.

Kendte dansktopsangere som Dorthe Kollo, Kandis, Brødrene Olsen m.fl. sørger for at sætte gang i dansegulvet og ikke mindst føre seerne på en musikalsk tur ned ad mindernes boulevard. Der er også fint besøg fra udlandet med populære kunstnere som de to tidligere Melodi Grand Prix-vindere Nicole og Johnny Logan:

"I denne 8. sæson af 'Top Charlie' kan seerne glæde sig til nye, festlige indslag. Bl.a. har vi en del overraskelser til flere af de medvirkende, som pludselig bliver sat til at quizze eller løse opgaver, de slet ikke forventer," siger vært Keld Heick og fortsætter:

"Det er også lykkedes os at hente en af de mest suveræne Grand Prix-vindere i historien til Danmark, tyske Nicole, der lagde hele Europa for sine fødder, da hun i 1982 gav vindersangen 'Ein bisschen Frieden'. I premiereprogrammet har jeg selv den fornøjelse at synge duet med hende."

Og der er mange flere duetter i vente i denne sæson, bl.a. Anne Herdorf og Dario - med og Hilda Heick og Jacob Haugaard


Efter dansktop: Fællessang fra Mariehaven

Efter 'Top Charlie' blænder TV 2 Charlie op for en ny sæson 'Sommersang i Mariehaven', hvor vært Helge Engelbrecht inviterer til musik og fællessang i Mariehavens naturskønne omgivelser.

Sommerens koncerter er blevet til i alt 10 nye programmer, hvor Helge Engelbrecht med sit 11 mands store orkester Neighbours & Friends præsenterer en række populære danske solister, entertainere og bands.

Seerne kan se frem til optrædener med bl.a. Birthe Kjær, Bryan Rice, Lille Palle og Eddie Skoller.

"Det har været en helt igennem fantastisk sæson. Vi har haft så mange stjernestunder hen over sommeren, der foruden musikken og sangene også er blevet til underholdende indslag inden for jysk stand-up, komik, filosofi og foredrag. Så jo, der er meget i godteposen til seerne," lyder det fra Helge Engelbrecht, der allerede er i fuld gang med planlægning af sommeren 2013 i Mariehaven.


Foto: Tyske Nicole sammen med Keld Heick i 'Top Charlie'. (Fotograf: Per Arnesen/TV 2)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002