Kontakt os






 

EB’s læsere er enige med BT’s læsere: Hiv stikket ud til Fatmann og 'Aftenshowet'
Tirsdag 20. marts 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Forleden spurgte B.T. deres læsere om, HVILKET program læserne helst ville undvære i DR - når DR nu skal spare. De fleste kunne godt undvære 'Hiv Stikket Ud' med Master Fatmann og 'Aftenshowet'. Nu har Ekstra Bladet spurgt sine læsere om det samme. Og resultatet er helt analogt. Ekstra Bladets læsere er ikke i tvivl. Hiv bare stikket ud til Master Fatmann, hvis program beskrives som plat og intetsigende - og luk bare 'Aftenshowet'. Læserne bryder sig hverken om Aftenshowets værter, programmets indhold eller de fysiske omgivelser.
Ekstra Bladet har gennemført en netafstemning og modtaget rigtigt mange e-mails, hvor læserne giver deres uforbeholdne mening om, hvad der kan undværes på DR.

'Hiv stikket ud' med Master Fatman finder læserne både plat og intetsigende, og avisens læsere har gennemskuet at 'Aftenshowet' er et plagiat af TV 2's 'Go' aften Danmark'. Flere læsere undrer sig over, at 'Aftenshowet' ikke kan optages ude i den hundedyre 'DR Byen', men skal sendes fra en - givetvis - dyr adresse på Rådhuspladsen.

Samme holdning har flere til et andet DR-tiltag, nemlig DR1's nye vejrbåd. "Flyt vejrudsigten tilbage til DR Byen, det er jo det, den er bygget til", lyder det blandet andet.

Mange peger også på, at DR sagtens kunne spare ved at droppe sportsudsendelserne.

Enkelte er også så fyldt op af livsstils- og forbrugerprogrammer, at de ikke kan holde styr på, hvilke programmer der hører til i DR-regi, skriver Ekstra Bladet videre.

Her er oversigten over, hvilke DR-programmer Ekstra Bladets læsere allerbedst kan undvære:

Hiv Stikket Ud: 35 %
Aftenshowet: 23 %
Al sport: 11 %
Taskforce: 8 %
Sporløs: 7 %
Hvad Er Det Værd: 6 %
Vejrudsigt fra DR's vejrbåd: 5 %
Hammerslag: 3 %
Rabatten: 1 %
TV Avisen: 1 %

- - -

Se, hvad B.T.'s læsere mente:

http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=14836


- - -

Foto: Master Fatman er vært i 'Hiv stikket ud', som mange seere godt kunne undvære. (Fotograf: Bjarne Bergius Hermansen. DR)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002