Kontakt os






 

TV 2 advarer mod privatisering
Lørdag 11. maj 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2 vil være tvunget til at skære i danske programmer og nyheder, hvis regeringens nye medieudspil tager licensen fra stationen, siger TV 2s adm. direktør Cristina Lage, til Berlingske Tidende. Hun påpeger, at et flertal af danskerne ikke ønsker TV 2 privatiseret på de vilkår.
Danske TV-seere får udsigt til færre danskproducerede nyhedsudsendelser, dokumentarer og populære programmer som Strisser på Samsø og Hotellet, hvis regeringen vælger at gøre TV 2 hundrede procent reklamefinansieret.

Det siger TV 2s adm. direktør Cristina Lage. Hendes advarsel kommer som reaktion på, at Berlingske Tidende i går kunne fortælle, at regeringen overvejer helt at tage licensen fra stationen på Kvægtorvet og omdanne den til et statsejet aktieselskab.

I dag kommer 30 procent af tv-stationens indtægter fra licenskroner, resten hentes hjem via reklameindtægter, og Lage mener ikke at TV 2 vil kunne hente de mistede licensindtægter ind på reklamemarkedet. Det er det danske reklamemarked simpelthen ikke stort nok til.

Derfor vil TV 2 skulle spare virkelig mange penge på programfladen

Cristina Lage påpeger i øvrigt at danskerne rent faktisk er imod en privatisering af stationen i Odense.

Senest viste en meningsmåling offentliggjort i Ugebrevet Mandag Morgen, at 65 procent af danskerne er imod en privatisering af TV 2, hvis det betyder en svækkelse af programfladen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002