Kontakt os






 


Torsdag 23. september 2004
Ny sæson af Simpsons på TV3+
Fra idag lanceres 15. sæson af "Simpsons" på TV3+. Seerne vil kunne nyde nye episoder om familiens liv i Springfield og opleve gæsteoptrædener af prominente personer som den engelske premierminister Tony Blair, bokseren, Oscar de la Hoya, den kontroversielle filminstruktør Michael Moore, skuespilleren Glenn Close og Harry Potter forfatteren, JK Rowlins. (TN)

Torsdag 23. september 2004
Murdoch får million-bonus
Øverste chef for mediegiganten News Corporation, Rupert Murdoch, fik 17 mio. dollar i løn i det forgangne regnskabsår. Samtidig blev hans personlige bonus sat op fra 7,5 til 12,5 mia. dollar, skriver Bloomberg News ifølge Berlingske Tidende. I danske penge svarer det samlet til knap 180 mio. kr. Den 73-årige Rupert Murdoch kan samtidig glæde sig over, at selskabets overskud er steget med 57 pct. til 1,65 mia. dollar. (TN)

Torsdag 23. september 2004
Begrænset plads til DR-udflytning til Århus
Medarbejdere i DR tvivler på, at lokalerne på Olof Palmes Allé i Århus kan rumme de afdelinger, som direktionen vil flytte fra København til den jyske hovedstad. Læs mere

Torsdag 23. september 2004
Bolig og børn er godt tv
Mange par stiller på et eller andet tidspunkt sig selv og hinanden spørgsmålet: Børn eller ej? At få børn er nemlig den begivenhed - uden sidestykke - der skaber den mest gennemgribende forandring i ens liv - og for mange er dét en skræmmende tanke! I et nyt TV3-program prøver et par uden børn hver uge, hvad det vil sige at være forældre til en børneflok i fem dage. Forældrene tager til gengæld på en forlænget weekend, mens deres venner får ansvaret for børneflokken. Der er premiere den 25. oktober på TV3. (TN)

Torsdag 23. september 2004
UK: Digitalt tv fra 2007
Mens Danmark stadig halter bagefter med indførelsen af digitalt tv, er Storbritannien nu så langt fremme, at der er sat årstal på skiftet til jordbaseret digital tv-modtagelse. Den britiske myndighed Ofcom, der styrer overgangen oplyser, at målet er 2007. Og allerede i 2012 venter man at lukke helt for de analoge signaler, oplyser BBC ifølge Berlingske Tidende. I dag modtager omkring 50 pct. af de britiske hjem digitale signaler fra bl.a. kabel og satellit. (TN)

Torsdag 23. september 2004
Krøniken stadig med i Emmy-dyst
Den amerikanske Emmy finale er overstået. Nu gælder det verdens mest eftertragtede tv-pris for ikke amerikanske programmer - og pinen er lang. Læs mere

Torsdag 23. september 2004
TV3 klar med fem fodboldlandskampe
TV3 har erhvervet fem af det danske landsholds udebanekampe i VM-kvalifikationen samt adskillige af de øvrige gruppekampe i Danmarks VM-kvalifikationspulje. Det bliver derfor på TV3, at seerne får udebanekampene mod Albanien og Georgien i 2004 - samt udebanekampene mod Ukraine, Tyrkiet og Kazakhstan i 2005. (TN)

Torsdag 23. september 2004
Nu går reality-tv efter identiteten
Reality-tv griber stadig om sig og finder nye veje. Nu er programmerne i en ny fase, hvor langt mere end penge og berømmelse er på spil. Læs mere

Torsdag 23. september 2004
Stigende interesse for TV3s egenproduktioner
"Robinson Ekspeditionen" er i fuld sving - og stadigt flere seere følger nu med hver mandag aften i anstrengelserne på øerne i Malaysia, oplyser Viasat. I mandags steg Robinson til at have 433.000 seere i gennemsnit. 528.000 fulgte med, da dødens talisman blev uddelt. "Idols" havde også et stigende seertal i forhold til sidste uge. Tirsdag aften fulgte 176.000 seere med, da ni piger konkurrerede om seernes gunst og telefonstemmer. Det er 35.000 flere seere end programmet havde i sidste uge. (TN)

Torsdag 23. september 2004
USA: maksimalbødestraf for Jackson stunt
Den amerikanske telestyrelse, FCC, foreslår nu en maksimum bøde på $555.000 (ca. 3.3 mio. kr) til CBS for det såkaldte Janet Jackson-stunt, hvor hun under et direkte tv-show den 1. februar afslørede hvordan hendes ene bryst så ud. Dermed har FCC idømt CBS og de 20 affilierede stationer den maksimale bødestraf. Tv-stationerne er dog blev frikendt for at have planlagt bryst-stuntet, der i USA er døbt ’Nipplegate’. Det er kun CBS/Viacom-stationerne der får bødeforlæg. De øvrige 200 ikke-CBS/Viacom-stationer der videresendte signalet idømmes ingen bøde. (KJ)

Torsdag 23. september 2004
USA: Filminstruktøren Russ Meyer død
Den amerikanske filminstruktør Russ Meyer er død i en alder af 82 år. Russ Meyer døde som følge af komplikationer med en lungebetændelse. Russ Meyer er bedst kendt for sine soft-core pornofilm, der i stor stil gør brug af kvinder med meget store bryster. TV 2 har flere gange sendt Russ Meyers barmfagre film, senest i pinsen 2003, hvor de såkaldte kult- og b-film, blev vist under sloganet ’Polka i Pinsen’ på TV 2 Zulu. Læs mere

Torsdag 23. september 2004
USA: Carmen Electra bliver hovedperson i Gilligans Island - nyt reality show
Den amerikanske tv-station, TBS, lancerer senere i år et nyt reality show de kalder ’The Real Gilligans Island’, der bygger på den gamle sit-com ’Gilligans Island’, der var meget populær i 60’erne. Hovedpersonen i showet bliver modellen og skuespilleren Carmen Electra, der bliver sendt ud på en øde ø sammen med seks andre personer, der ligesom i tv serien også bliver en sømand, en forlover, et millionær par, en professor og en uskyldig bondepige. På øen bliver de i bedste ’Robinson’-stil udsat for en række opgaver, der tager udgangspunkt i den oprindelige tv-serie. Der er stor sandsynlighed for, at serien også bliver vist i Danmark da producenten bag serien tidligere har solgt andre lignende shows stil de danske tv-stationer. (KJ)

Torsdag 23. september 2004
Ny præsentation af programmer på DR2 - slut med præsentationsværterne fra nytår
Fra januar 2005 ændrer DR2 sin programpræsentation og fokuserer mere på programmerne. Med grafik og klip vil seerne blive guidet fra program til program. Læs mere

Onsdag 22. september 2004
'Olsen-banden ser rødt' med nyligt afdøde Ove Sprogøe i sin populæreste rolle på DR1
Den 14. september døde Ove Sprogøe, 84 år gammel. DR1 hylder den alsidige og folkekære skuespiller med den slidstærke klassiker 'Olsen-banden ser rødt', der af mange regnes som den bedste film om den foretagsomme tyvebande. Læs mere

Onsdag 22. september 2004
Femte pris til Sigurd Barrett i år
Entertaineren og DR TV-værten Sigurd Barrett modtog i weekenden sin tredje pris på tre dage og den femte i år. I forbindelse med KLF, Kirke & Mediers landsmøde på Nyborg Strand fik den 37-årige musiker og vært i programmer som ’Sigurds Bjørnetime’, Sigurds Ulvetime’ og ’Sigurd & Symfoniorkestret’ overrakt KLF, Kirke & Mediers hæderslegat på 7.500 kroner. Sigurd Barrett fik hæderen for ”sin ligefremme og jordnære formidling til børn, hvor et ordentligt og forståeligt sprog er nøgleordene”. (KJ)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002