Kontakt os






 

DR Byen er for varm til tv-serier
Onsdag 2. januar 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Studierne i der nybyggede DR Byen kan ikke bruges til at indspille de store tv-serier i. De bliver for varme, når projektørerne er tændt.
Da man sidste år prøvede at indspille de tre første afsnit af DR's nye dramasatsning 'Sommer' i DR Byen gik det galt.

Da lamperne blev tændt, steg temperaturen hurtigt til over 40 grader, og makeuppen løb ned ad ansigterne på skuespillerne, fordi ventilationsanlægget ikke er kraftigt nok. Det skriver Politiken.

"Vi lavede en kravspecifikation, da de i sin tid designede DR Byen. Og den er stump for stump blevet fraveget af forklarlige og uforklarlige årsager. Lige nu producerer vi overhovedet ikke i DR Byen, fordi ventilationsanlægget i studierne ikke har den kapacitet, der var bestilt", siger producent i TV-Drama Sven Clausen.

I forvejen er der bygget for få studiekvadratmeter nok til at rumme TV-Drama i DR Byen i Ørestad. Så DR's dramaafdelingen bor fortsat til leje i det gamle TV-Byen i Gladsaxe.

Planen er fortsat, at dramaafdelingen - med tiden - skal rykke til DR Byen. Når altså problemerne med ventilationen og de manglende studiekvadratmeter måtte blive løst.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002