Kontakt os






 

678 forslag til dansk Melodi Grand Prix
Tirsdag 27. september 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Interessen for at deltage i Dansk Melodi Grand Prix 2012 er stor. Det blev til 678 helt friske bud på et Grand Prix-hit, da der i går mandag var deadline for indlevering af sange til næste års Melodi Grand Prix. Billetsalget starter fredag.
Rigtig mange sangskrivere har haft travlt de seneste uger. Mandag var det sidste chance for at indlevere sit bud på en vindersang til Dansk Melodi Grand Prix 2012. Navnene på de 10 Grand Prix-deltagere offentliggøres i første del af januar.

Et bedømmelsesudvalg går nu i gang med at lytte alle 678 sange igennem og derefter udvælge finalesangene blandt de indsendte bidrag. Udvalgets sammensætning er hemmelig og har ikke kendskab til komponisters eller tekstforfatteres navne ved udvælgelsen.

Seks sange får adgang til finalen den 21. januar 2012 i Aalborg Kongres- og Kulturcenter. Derudover inviterer DR fire danske kunstnere til at deltage på 'wildcards'. Dansk Melodi Grand Prix 2012 sendes direkte på DR1, men for dem, der vil opleve begivenheden direkte, kan billetter købes via Billetnet fra fredag den 30. september.

Vindermelodien skal repræsentere Danmark ved semifinalen - og måske også finalen - ved det internationale Melodi Grand Pix - rettelig kendt som Eurovision Song Contest (ESC 2012) - som afholdes i Kaukasus, nærmere bestemt Aserbajdsjans hovedstad, Baku i maj 2012.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002