Kontakt os






 

Kommunalvalg på DR fra morgen til aften
Fredag 15. november 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR er med hele dagen på radio, tv og web, når kommunalvalget afgøres på tirsdag den 19. november. Bl.a. dækker DR2 kommunalvalget hele dagen.


DR2 sender live fra valgstederne dagen igennem og dykker ned i en lang række af de temaer, som er omdrejningspunkt for kommunernes og regionernes virke. P3 forsøger at tale de sidste yngre lyttere ind i stemmeboksen, radioens P4 dækker alle kommuner og regioner og sender live opdateringer til dr.dk. Det er alt sammen opvarmning til den store valgaften, som DR1 sender live fra Christiansborg med Kim Bildsøe og Ask Rostrup i spidsen.


Den store finale på DR1

Selve valgaftenen sendes fra klokken 18.00 på DR1, hvor Kim Bildsøe og Ask Rostrup er på live fra Christiansborgs vandrehal.

I løbet af aftenen stiller Kim og Ask om til reportere i hele landet. Og vælgerne kan også være med. DR inddrager vælgerne via sociale medier på valgaftenen. Indhold med f.eks. #DRValg, #RV13, #KV13 følges nøje af DRs redaktioner og vil i indgå i stemningsberetninger og analyser fra hele Danmark.

"Kommunalvalget handler om de nære værdier og det, der er tæt på den enkelte borger. Dagen igennem har vælgerne via DR2, DRs radiokanaler og på dr.dk kunnet følge "det nære valg" i netop deres kommune og region. På valgaftenen samler vi danskerne på DR1. Her analyserer vi valgets konsekvenser - både de lokale resultater og de landspolitiske implikationer," siger DR1-chef Pil Gundelach Brandstrup.


Også noget for de unge

'Pressen på P3', anført af Tue Blædel og Tony Scott, følger valget til dørs og slukker først mikrofonerne, når klokken passerer midnat. Den direkte sending foregår fra Aarhus Rådhus fra klokken 16 til 24.

Fra klokken 20.00 til midnat kommenterer 'Monte Carlo' valget direkte via web-tv på dr.dk. Kommentarsporet vil trække tråde til dækningen på P3 i optaktsugen, dykke ned i konkrete valgresultater, men også i høj grad være et egentligt kommentarspor til DRs valgdækning.


Vælgerne kan få valgresultater på mobil

DR.dk og P4 leverer livedækning fra alle distrikter. Dr.dk opdateres hele dagen og natten igennem. Politisk reporter Henning Nørholm Olsson svarer på brugernes spørgsmål hele aftenen på dr.dk. Som borger kan man desuden få direkte besked på mobil eller mail, når de lokale valgresultater er klar. Første gang når stemmerne er fordelt på partier. Anden gang når de personlige stemmer er talt op på kandidater.

Som aftenen skrider frem tegner DR det nye kommunale og regionale danmarkskort - og følger naturligvis op på valget dagen derpå på både radio, tv og dr.dk.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002