Kontakt os






 

'Klipfiskerne' gjorde det godt
Mandag 11. marts 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Danskudviklede underholdnings- programmer i prime time fredag og lørdag er sjældne, og seertallene plejer ikke at imponere. På TV 2 er man imidlertid særdeles tilfredse med premierevisningen af det danskudviklede lørdags-underholdningsshow 'Klipfiskerne', der lørdag aften nåede 842.000 seere.

TV 2 havde lørdag aften kl. 20 premiere på det nye og danskudviklede underholdningsprogram 'Klipfiskerne', som med 842.000 seere (og en seerandel på 40 procent blandt alle danskere) fik et af de højeste seertal i mange år til et danskudviklet underholdningsprogram. Det oplyser TV 2 i dag til tvnyt.com.

Kun én gang i de seneste fem år har et danskudviklet underholdningsprogram (nemlig ét afsnit af 'Bingo Banko' på TV 2, der blev set af 857.000) fået flere seere end lørdagens premiere på 'Klipfiskerne'.

I særdeleshed blandt de yngre voksne seere var 'Klipfiskerne' det foretrukne program. Her var seertallet 336.000 og seerandelen 45 procent.

Hvis vi kigger mere end fem år tilbage i tiden, skal man helt tilbage til klassiske lørdagsunderholdningsprogrammer som bl.a. 'Den store klassefest' på DR1, 'Finn & Jacob vender tilbage' på TV 2 og 'aHA!' på DR1 for at finde danskudviklet underholdning sendt lørdag aften med flere seere end 'Klipfiskerne'.

Udenlandske formater som 'Voice', 'Vild med dans', 'X Factor', 'Det svageste led', 'Showtime', 'Så det synger' og 'Hvem vil være millionær?', der alle har været sendt lørdag i hele sæsoner eller enkeltafsnit, har dog haft højere seertal til visse programmer.

Over for 'Klipfiskerne' sendte DR1 fra den nye sæson af den britiske 'Downton Abbey', og denne sæsonpremiere blev set 582.000 (seerandel 28 pct.) blandt alle danskere og 109.000 blandt de 21-50-årige (seerandel 14 pct.).


DR vandt fredag og søndag aftener

Mens TV 2 vandt lørdag aften, så var DR1 lige så klar en vinder fredag og søndag aftener.

X Factor fik fredag aften 1.416.000 seere, hvilket dog er omkring 400.000 færre seere end de seneste tre år.

Søndag aften var der hele 1.658.000 seere til 30. og sidste afsnit af 'Borgen'. Det er ganske tæt på rekordseertallet på 1.765.000 til sæsonpremieren i 2013.


Foto: Thomas Warberg (tv) og Huxi Bach er holdkaptajner - mens Sigurd Kongshøj (th) er vært, når TV 2 lørdag aften sender den danskudviklede familiequiz 'Klipfiskerne'. (Fotograf: Henrik Ohsten/ TV 2)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002