Kontakt os






 

TV 2 opfylder sine forpligtelser i 2011
Fredag 30. november 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Samlet set gør TV 2 dét de skal i forhold til tv-stationens public service-forpligtelser. På nogle områder gør de det tilmed bedre end de skal, og der er kun et par punkter, hvor det kniber. Det er hovedbudskabet i den udtalelse Radio- og tv-nævnet i dag har fremsat om TV 2's public service forpligtelse 2011.
Radio- og tv-nævnet har afgivet sin udtalelse om TV 2/Danmark A/S’ redegørelse for opfyldelsen af public service-forpligtelsen i 2011. Nævnet finder samlet set, at TV 2 opfylder tilladelsens krav, særligt at der sendes det krævede antal timers nyheder, dansk dramatik og børneprogrammer. Det skriver nævnet i dag i en pressemeddelelse.

”Det er positivt, at TV 2 har vendt den negative udvikling med fald i tilbuddet af dansk producerede børneprogrammer”, siger formand for Radio- og tv-nævnet Christian Scherfig, og fortsætter: ”Nævnet anerkender TV 2’s positive intentioner vedrørende samarbejdet med Medierådet for børn og unge om beskyttelse af mindreårige, særligt set i lyset af afgørelsen vedrørende udsendelsestidspunktet for krimiserien 'Den som dræber'.”

Nævnet henstiller dog til, at TV 2 fremover mere detaljeret beskriver udviklingen med etablering af en fast praksis vedrørende beskyttelse af mindreårige.

Nævnet noterer desuden, at andelen af dansksprogede programmer er steget til 3.547 timer og dermed 51,4 % af sendefladen, ligesom betjeningen af døve og hørehæmmede har fortsat den positive udvikling fra 2010 - bl.a. med en stigning i antallet af tekst-tv-tekstede timer.

Nævnet bemærker dog også, at der kan ske en ophobning af midler, der skal anvendes til opfyldelse af filmforpligtelserne, hvis ikke TV 2/Danmark igangsætter initiativer, der afhjælper dette. Dette skal specielt set i lyset af, at forpligtelserne skal opfyldes inden udgangen af 2013.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002