Kontakt os






 

BSD bygger sendenet for Boxer
Mandag 11. august 2008
Af Karsten Jensen
 
Boxer TV har indgået en aftale med Broadcast Service Danmark (BSD) om at forestå opbygningen af Boxers digitale tv-sendenet.

Med aftalen er den tekniske vej banet for den digitale overgang, der vil finde sted natten mellem den 31. oktober og den 1. november næste år. Nettet etableres på DR’s og TV 2’s eksisterende master.

”Vi har nu etableret rammerne for, at hele tv-sendenettet bliver digitaliseret. Dermed sikres, at alle danskere fra 1. november 2009 ved hjælp af en almindelig antenne vil kunne modtage et stort, digitalt tv-udbud,” siger administrerende direktør Steen Ulf Jensen, Boxer TV.

Hos BSD er der også glæde over den nyligt indgåede aftale og over, at selskabet skal forestå etableringen af det digitale tv-sendenet.

”Vi er glade for, at Boxer TV har valgt os til at forestå projektering, opsætning, drift og vedligeholdelse af det digitale tv-sendenet,” siger Broadcast Service Danmarks administrerende direktør, Finn Søndergaard Pedersen.

BSD er ejet af DR og TV 2. Selskabet driver og vedligeholder mastebaserede radio- og tv-sendenet ved hjælp af omkring 35 store og små master rundt om i Danmark, og som danskerne hver dag har glæde af, når de modtager radio og tv via antenne i stuen, på taget, i campingvognen, sommerhuset etc.

Boxer TV blev i marts af den danske stat tildelt retten til at bygge og drive det mastebaserede digitale tv-sendenet, som til november næste år for første gang vil sikre, at samtlige danskere får adgang til at modtage digitalt tv og et stort udbud af tv-kanaler med en almindelig antenne.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002