The Voice – 17 år og næsten myndig
Torsdag 7. juni 2001
Af Stig Hartvig Nielsen

I morgen fredag den 8. juni fylder radiostationen The Voice 17 år og på trods den høje alder, er The Voice store succes ikke til at tage fejl af. For at fejre begivenheden har The Voice valgt at hente nogle af de ”gamle” kendinge tilbage foran mikrofonen.

Den kommende weekend byder på et nostalgisk genhør på The Voice med bl.a. Dan Rachlin & Philip Lundsgaard, Dennis Johannesson & Frank Rasmussen, Happy & Ko, Lars Kjær & Tobias Nielsen samt ”The Voice hits – gennem tiderne” med Philip Marco Valentin.

Hele dette overflødighedshorn af gamle og nuværende Voice værter – fra radiostationens fødsel til nu – starter i morgen aften, fredag kl. 20.00 og kan høres frem til søndag kl. 19.00.

Lytterne får i løbet af weekenden desuden mulighed for at kåre det største Voice-hit gennem tiderne. Dette gøres på www.thevoice.fm.