Radio Østsjælland i nye lokaler
Onsdag 25. august 2010
Af Stig Hartvig Nielsen

Radio Østsjælland og Young FM i Faxe har forladt de gamle studier og er flyttet hjemmefra. Den 3. september er man klar til at sende fra nye studier, og det markeres med åbent hus, hvor alle lyttere er inviteret.


I løbet af sommeren er der blevet arbejdet med at indrette de nye lokaler i den tidligere politi- og retsbygning i Faxe. Nu er Radio Østsjælland nået omtrent halvvejs, men man er dog kommet så meget på plads, at man er klar til at sende igen i fuldt omfang fra fredag den 3. september.

Radio Østsjælland vil godt give lytterne mulighed for at se, hvordan man har indrettet sig på den nye adresse, og derfor holdes åbent hus fredag den 3. september kl. 14-18 i de nye lokaler på Ny Strandvej 8 i Faxe.


Foto: Afviklingsstudiet på Radio Østsjælland i de nuværende lokaler på Vinkældertorvet i Faxe. (Foto: Michael Christensen, Radio Østsjælland - www.lokalradio.dk).