Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Kommercielle radioer får flere lyttere
Tirsdag 29. april 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR har i de seneste to Gallup målinger placeret sig i en solid dominerende rolle med 68 pct. af den samlede radiolytning i Danmark. I en ny måling gældende for 1. kvartal 2002 mister DR markedsandele og opnår en share på 67.0 pct. Det er især P4 der mister lyttere. Blandt de kommercielle er der en samlet fremgang fra 28.3 til nu 29.1 pct. The Voice befæstiger positionen som største kommercielle aktør med en markedsandel, der stiger fra 4. kvartal 2002 til 1. kvartal 2003 fra 4.8 til 5.3 pct.
Her er hovedtallene fra Gallup Radio Index for 1. kvartal 2003. Tallene viser hvor stor en andel af den samlede radiolytning, der faldt på de forskellige kanaler. Tallene i parentes er fra 4. kvartal 2002.

DR P1: 5.6 % (5.8 %)
DR P2: 2.6 % (2.2 %)
DR Klassisk: 1.0 % (0.8 %)
DR P3: 20.0 % (20.3 %)
DR P4: 37.9 % (39.0 %)
DR total: 67.0 % (68.0 %)

Radio 2 (total): 2.7 % (2.6 %)
Radio Uptown (total): 0.7 % (0.7 %)
Radio 2/Uptown (total): 3.4 % (3.4 %)
Clear Channel Radio: 3.8 % (3.7 %)

The Voice: 5.3 % (4.8 %)
Radio Jylland: 11.1 % (10.9 %)
Nordisk Radio Reklame (total): 15.8 % (15.0 %)

Kommerciel dansk radio: 29.2 % (28.3 %)
Udenlandske stationer: 1.4 % (1.6 %)
Uidentificierede stationer: 2.4 % (2.1 %)

Direktør for The Voice, Henrik Knaack siger i en kommentar til den nye Gallup måling: "Vi har i 1.kvartal bl.a. lanceret et nyt slagkraftigt morgenshow på The Voice med bl.a. Lille Lars og Julie Rugaard kendt fra "Blå Øjne". Lanceringen er bakket op af bl.a. en omfattende tv-kampagne og en outdoor-kampagne på de Københavnske busser. De nye tal viser, at lytterne har taget godt imod vores nye show, hvilket ikke mindst ses afspejlet i den markant højere lyttetid på vores station i København".

DR er dog stadig suverænt danskernes foretrukne radiopartner med mere end to tredjedele af al radiolytning. DRs radiodirektør Leif Lønsmann glæder sig over resultatet: "Det er flot at DR trods øget konkurrence de seneste år har kunnet fastholde kontakten med stort set alle danske radiolyttere. Vi har 3 millioner kunder om dagen, og det tal vil sikkert falde når der kommer nye tilbud. Det er helt naturligt, og det skal vi ikke begræde. Konkurrence er godt - både for lytterne, der får mere at vælge imellem, og for DR, der får noget at måle sig med."

DR er i disse måneder ved at lægge sidste hånd på efterårets programplanlægning. Her skeles naturligvis til hvad de nye kanaler kan tænkes at finde på, men DR ønsker ikke at kopiere de kommende konkurrenter:

"DR har en anden opgave end de kommercielle. Vi skal forsyne lytterne med konkurrencedygtige programmer, mens reklameradioerne først og fremmest skal forsyne annoncørerne med købedygtige lyttere. Men eftersom vi alle sammen betjener os af radiomediet skal det foregå på mediets præmisser. Og dér vil DR konkurrere på kvalitet både når det gælder musikken, studieværterne, underholdningen og nyhederne."


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -