Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Fredag 29. november 2002
Elisabeth Wille til Sky Radio
Elisabeth Wille til Sky RadioElisabeth Wille har i denne uge sluttet sig til Sky Radios nyhedsredaktion. Hun skal indgå i radioens nyhedsstab, der sender nyheder og trafik hver halve time i morgentimerne 6.00-9.30 og hver time resten af dagen. Elisabeth Wille startede som producerassistent på Nordisk Film samtidig med, at TV 2 gik i luften. Herefter arbejde hun som freelancer fra USA for bl.a. Ekstra Bladet og Politiken, og hun været vært på DR's ' SofaEkspressen', på TV3's 'Rent Fup' og på Pop FM's morgenshow. (SHN)

Fredag 29. november 2002
NL: Phil Collins modtager Sky Radio Award
NL: Phil Collins modtager Sky Radio AwardSiden Sky Radios start på kabelnettet i Nederlandene for 14 år siden, er Phil Collins blevet spillet mere end 10.000 gange. Med alle disse afspilninger har Phil Collins sat sit præg på Sky Radio’s sound. I den anledning har Phill Collins, der i øvrigt også var manden der for 14 år siden "klippede snoren over" for Sky Radio og trykkede på startknappen inden hans 'In the Air Tonight' gik i luften, modtaget Sky Radios "Airplay Award". På billedet overrækkes prisen til Phill Collins af den nederlandske sanger Marco Borsato. (SHN)

Fredag 29. november 2002
Norea-formand stopper efter 14 år
Formand for Norea Radio Danmarks bestyrelse i de sidste 14 år, Rasmus Ebsen, har valgt at fratræde posten. Han siger til Norea Nyt, at han trækker sig fordi han mener, at der er en fare for, at han kan begrænse Noreas arbejde fremover. Rasmus Ebsen, der har været med i det evangeliske missionsarbejde i Norea siden starten for 33 år siden, vil dog fortsat arbejde for Norea på det tekniske område. (SHN)

Fredag 29. november 2002
NL: Radio 538's Erik de Zwart til Nordzee
NL: Radio 538s Erik de Zwart til Nordzee Erik de Zwart har ledet Radio 538 næsten siden starten for godt 10 år siden. I begyndelsen var legendariske Lex Har-ding direktør og Erik de Zwart programchef. Efter nogle år besluttede Harding at træde tilbage, og De Zwart har siden stået i spidsen for succesfulde Radio 538. De Zwart forlader Radio 538 for en stilling i John De Mols virksomhed 'Talpa Capital', der for kort tid siden købte Radio Noordzee af SBS. Erik de Zwart: "En interessant stilling i Talpa Capital var svær at sige nej til. Jeg skal bl.a. kigge på Radio Noordzee, der med en share på 4,2% har et stort potentiale". (PF)

Torsdag 28. november 2002
Medieforliget forsinkes pga. socialdemo-kratisk-radikal underskriftsindsamling
Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre har indsamlet tilstrækkeligt med underskrifter blandt Folketingets medlemmer til at få udskudt lovbehandlingen af medieforliget. Dermed forsinkes vedtagelsen af medieforliget til efter nytår, oplyser Politikens Netavis. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre mener, at regeringen tilsidesætter den demokratiske proces ved at haste medieforliget igennem Folketinget med støtte fra Dansk Folkeparti. Både Venstre og Konservative afviser blankt kritikken og betegner manøvren som drilleri og helt galimatias – og peger desuden så på Socialdemokratiets og de radikales hykleri, idet det netop var disse to partier der for to år siden gennemførte et smalt medieforlig på et hemmeligt møde i Jylland – uden at de borgerlige partier deltog i så meget som én eneste forhandling med den daværende regering. Læs mere

Torsdag 28. november 2002
Nye kræfter bag Sorø Nærradio
Nye kræfter bag Sorø NærradioPladeproducent, musiker og lærer på Sorø Private Realskole Carsten Fabricius (billedet) har taget initiativ til store ændringer på Sorø Nærradio (SNR). Roar Music er gået ind som sponser for den lokale radiostation, og sammen med bestyrelsen er der udarbejdet et helt nyt koncept for stationen, skriver Dagbladet. De nye vinde på SNR betyder alt lige fra en ny hjemmeside på www.radiosnr.dk og kurser for radioens værter. Læs mere

Torsdag 28. november 2002
Radioteatret 'still going strong'
Efter 70 år drøner Radioteatret derudad med 22 stykker om året og sætter dermed perspektiv på krisen i teaterverdenen. Senest har Zentropa endda fattet interesse for genren og har produceret en serie til radioen, skriver Information i dag - og sætter fokus på arbejdet bag mikrofonen på nutidens moderne Radioteater. Artiklen kan læses her: http://webavis.information.dk/Fremvisning/Webavis/AviArtVisFrames.dna?pVisID=3247459550541542&pArtNo=137318 (SHN)

Torsdag 28. november 2002
Juleradio-café fra gågaden i Hirtshals
Radio Hirtshals har i julemåneden lejet sig ind i en bygning på gågaden i Hirtshals, hvorfra man hver søndag i december vil sende juleradio-café, skriver Nordjyske Stiftstidende. Der vil blive sendt julekonkurrencer for såvel børn som voksne og der vil være levende musikindslag fra caféen, hvor der også vil være arbejdende værksteder. Desuden bliver der serveret kaffe og ris á lá mande. (SHN)

Onsdag 27. november 2002
Ungarn: Sláger Radio trues med lukning
Ungarn: Sláger Radio trues med lukningDet nationale radio og tv-råd, ORTT, har trukket sen-detilladelsen til Ungarns næststørste kommercielle, landsdækkende radiokanal Radio Sláger, tilbage pr. 7. december. Rådet siger, at stationen ikke har betalt dets koncessionsafgift. Radio Sláger afviser iflg. MediaNetwork beskyldningerne. Kommerciel radio og tv i Ungarn er i krise som følgende af faldende reklameomsætning. (SHN)

Onsdag 27. november 2002
Radio Charlie i usædvanligt samarbejde med JydskeVestkysten om julekalender
Optagelserne til årets julekalender på Radio Charlie er overstået. Jydske Vestkysten, Radio Charlie og Den jyske Sparekasse er gået sammen om projektet, der har radio- og reklamemanden Carsten Agerbæk som idémand og producer, og den kendte revymand, Jan Sommer, som tekstforfatter. Kalenderen betegnes som intet mindre end en nyskabelse, som hver dag fra på søndag kan følges i radioen og i avisen. Læs mere

Tirsdag 26. november 2002
P5 og P6 klar til auktion i april – men ny mellembølgekanal udskydes
Selv om det var aftalt i medieforliget, at de ledige mellembølgefrekvenser skulle udbydes sammen med de to (næsten) landsdækkende FM-kanaler P5 og P6, har partierne bag medieforliget besluttet at fastholde DRs monopol på mellembølgeradio en tid endnu. Det sker efter indstilling fra Radio & Tv Nævnet i Kulturministeriet. Læs mere

Mandag 25. november 2002
Lille Antons Jul - årets julekalender på P3
Lille Antons Jul -  årets julekalender på P3P3 præsenterer i år et musikalsk julekalender-eventyr: Historien om Lille Anton, der har sit hyr med at redde julen på Blæseøen. Kalenderen er skrevet og produceret til P3 af Kristian Borregaard og Søren Dahl. Julekalenderen læses op af skuespilleren Henrik Koefoed, og føljetonens afsnit indledes hver dag med et resumé fortalt af P3-chefen Henrik Heide. Læs mere

Mandag 25. november 2002
UK: Overraskende fremgang for Chrysalis
UK: Overraskende fremgang for ChrysalisStorbritanniens 4. største radioaktør, Chrysalis Radio, har forbløffet sine konkurrenter ved at meddele en fremgang på 17 % i reklameomsætningen fra septem-ber til november. I modsætning til konkurrenterne kan Chrysalis, der bl.a. ejer London-stationen Heart 106.2, ikke se de mindste tegn på afmatning. (SHN)

Mandag 25. november 2002
Ikke ekstra sendestyrke til store radioer
Der bliver ikke tages hensyn til lyttertal i Kulturministeriets indstilling til, hvilke lokale radiostationer, der må øge sendestyrken. De store kommercielle stationer i Københavnsområdet som bl.a. Sky Radio, The Voice, Radio 2 og Uptown ventes at blive snydt. I stedet vil meget små stationer som f.eks. Radio Falcon, The Wave og Nyhedsradioen 24-7 få topprioritet. Læs mere

Mandag 25. november 2002
Norge: MTG måske eneejer af P4
En lav aktiekurs og afskaffelse af ejerbegrænsninger gør det iflg. Dagens Næringsliv sandsynligt, at hovedejeren - det svenske Modern Times Group (MTG) - køber hele P4, hvis kanalen får en ny koncession. (SHN)
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -