Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Nyt nyhedskoncept på The Voice
Mandag 13. august 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
The Voice Århus introducerede i dag mandag et nyt og gennemarbejdet koncept for radioens nyhedsformidling, der er strømliniet i forhold til radioens målgruppe. Formen er strammet op, nyhedsværten bliver tættere integreret i programfladen og der er nu kun nyheder morgen og sen eftermiddag. Mandag ændrer Voice i København sit nyhedskoncept tilsvarende.
"De seneste lyttertal har ikke været for gode, og vi var nødt til at gøre et eller andet", fortæller nyhedschef Cathrine Reinert fra The Voice i Århus til radionyt.com. Man gennemførte en fokusgruppeundersøgelse og nyhedschefen måtte se i øjnene at dét lytterne ville ha’ – var musik.

Det blev taget til efterretning og alle nyhedsudsendelser efter nyhederne kl. 9 og indtil kl. 15 er fra og med i dag nedlagt. Men nyhederne skal naturligvis med; de skal bare serveres på den rette måde for målgruppen på unge lyttere. "Det indebærer at dén form, der kendes på RadioNyhederne simpelthen ikke dur", fortæller Cathrine Reinert videre. RadioNyhederne er helt væk på The Voice, men man samarbejder fortsat med RadioNyhederne og bruger deres historier, som man så selv læser op.

Den nye form består af ultrakorte indslag ofte med endnu kortere lydklip - og med underlægningsmusik. Landsnyhederne klares på 1 minut, de lokale nyheder på 1 minut og så er der 30-45 sekunders sport bagefter. Nyhedsværten læser nyhederne fra studiet og er en del af programmet. Medværterne blander sig i nyhederne med kommentarer og skæve indfald. Det er dog ikke meningen at de skal kommentere mere alvorlige nyheder fra f.eks. Mellemøsten, dødsulykker o.lign.

I morgenfladen er der nyheder kl. hel og halv og alt sendes lokalt. Om eftermiddagen kommer landsnyhederne fra Voice København efterfulgt af de lokale nyheder fra Århus.

Fra på mandag følger The Voice Storkøbenhavn efter og introducerer det samme nyhedsformat som The Voice Århus startede med i dag.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -