Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Mange programændringer på The Voice
Onsdag 10. januar 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
The Voice har lavet en del omlægninger af sin sendeflade her i begyndelsen af det nye år. Nyt morgenhold er Marlene Weybøll og Allan Würtz (billedet). Tidligere morgenvært Kevin Tandrup er rykket til aftenfladen - sammen med Mascha Vang. Ny om formiddagen er Chriz. Han afløser Marlene Steinhauser.
Siden årsskiftet er The Voice og The Voice TV blevet meget tættere integreret, og man er begyndt i langt højere grad end hidtil at få en masse synergi ud af de to kanaler. F.eks. er der fælles værter og der produceres til både radio og tv samtidigt. Det fortæller programchef for The Voice og The Voice TV, Dennis Johannesson til radionyt.com

Og det går rigtigt godt. "Vi er allerede temmeligt begejstrede", fortæller programchefen videre.

Ét af de nye tiltag er et hold af medarbejdere bestående af bl.a. Mille Bruun Matthiassen (der tidligere var morgenvært) og Dennis Ravn (der samtidigt fortsætter som vært 14-18). De udgør et 'comedy content crew', der producerer elementer til først og fremmest morgenfladen - men også til aftenshowet 'Planet Voice'. Det kan f.eks. være telefonscam, comedy sange, fake interviews og sketches. Dennis Johannesson forklarer, at det ikke fungerer som f.eks. 'Tjenesten' på P3, hvor man nærmest "stiller om" til 'Tjenesten'. På The Voice indgår elementerne mere som en integreret del af programmet.

Den hidtidige vært på The Voice hverdage kl. 10-14, Marlene Steinhauer, har ikke alene forladt The Voice. Hun har helt forladt landet og opholder sig nu i Thailand - senere Australien - i hvert fald de næste fem måneder. Det er uvist, hvad der så skal ske.

Sendetiden mellem 10 og 14 er overtaget af Chriz. Fra den 22. januar dog kun 11-14. Fra denne dag vil The Voice nemlig hver dag kl. 10-11 sende hitlisten 'Countdown DK'. med Stine Ternstrøm i en radioversion. Når showet slutter kl. 11 kan lytterne så afgive deres stemmer pr. SMS og se kl. 17-18 - når 'Countdown DK' sendes på The Voice TV - om placeringerne på listen har ændret sig i dagens løb.

Aftenfladen - 'Planet Voice' mellem kl. 18 og 22 har fået nye værter. Det er nu Mascha Vang og Kevin Tandrup, der styrer løjerne. Mascha laver samtidigt 'Voice ucensoreret' på The Voice TV kl. 22-23. Kevin lavede tidligere morgenradio på The Voice. Dennis Johannesson fortæller: "Den nye aftenflade lyder som The Voice, når vi er rigtigt unge. Vi er lige lidt mere kantede her end ellers i sendefladen". Som en del af den yngre stil indgår der en stor del af interaktion med lytterne.

Weekendfladen på The Voice er uændret voice-tracket i hele sendetiden, men Dennis Johannesson har som "nytårsfortsæt", at der skal være noget mere levende i weekenden. Han håber, at The Voice i løbet af året kan introducere direkte værter i weekenden mellem 12 og 20.



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -