Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Lars E. Christiansen er død
Onsdag 21. november 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Trafikradioens grundlægger og mangeårige vært, journalist Lars E. Christiansen, er død efter længere tids sygdom. Han blev 72 år. Lars E. Christiansen var en institution i dansk radio – først og fremmest kendt som den medrivende vært i DR’s Trafikradio
Lars E. Christiansen var født i Aalborg som søn af redaktør Kaj Christiansen, der bl.a. var kendt som Politikens korrespondent i Nordjylland.

Via Stenhus Kostskole kom Lars E. ind i journalistfaget, og var i flere år en entusiastisk kriminalreporter på B.T.

Lars E. Christiansen lavede sin første radioudsendelse i 1956, da han var journalistelev på Langeland. Senere kom han til Danmarks Radio regionalradio Københavns Radio, hvor han var i nogle år – inden han kom til Danmarks Radio landsprogrammer. Her speakede han bl.a. til programmer som ’Gammel Dansemusik’ og ’Promenadekoncerter fra Tivoli’.

Det var dog først og fremmest som vært for DR Radios trafikudsendelser, at Lars E. Christiansen blev en institution. Det begyndte med korte situationsrapporter om trafikken i Radioavisen og udviklede sig til at blive en af de populæreste radioudsendelser – der bl.a. i en årrækkede hed 'Køreklar'. Her lykkedes det Lars E. - takket været hjælp fra FDM, Falck, DSB, Politiet, forsikringsselskaberne og færgeselskaberne - at guide weekendens trafikanter igennem landet.

Lars E var i stand til - med stor entusiasme – at berette om bilkøer, vejarbejde, udsolgte færger og ikke mindst det vejkryds, som Lars E gjorde landskendt - nemlig Klovtoftekrydset i Taastrup, hvor der tilsyneladende altid var trafikale problemer.

Som et eksempel på Lars E. Christiansens gennemslagskraft kan nævnes, at han op til en stormflod i det sønderjyske opfordrede folk i de lavtliggende dele til at forlade husene. Takket være sit kildenet var han nemlig i stand til at forudsige, at det var nødvendigt - før myndighederne var klar over, hvor alvorligt det stod til.

Lars E. kunne gøre selv den mest banale færgekø til et medrivende drama, og han var helt i sit es, da f.eks. Sydsjælland blev begravet i sne. Ingen kunne som han berette om fødende kvinder, der i pansrede mandskabsvogne blev fragtet gennem snemasserne.

Kendingsmelodien til Lars E Christiansen trafikradio var Barry White med 'Any Fool Could See (You Were Meant For Me).' og det er en af de mest markante signaturmelodier nogensinde anvendt i dansk radio.

Lars E. blev også nævnt i Shubidua-sangen 'Den Grønne'. Det var Lars E. selv meget stolt over.

Selv om Lars E. først og fremmest var synonym med trafikradio, lavede han også en masse (andre) underholdningsprogrammer i DR – bl.a. ikke mindst ’Morgennisserne’.

I 1998 blev Lars E. - meget mod sin vilje - pensioneret af DR. Herefter beskæftigede han sig bl.a. med konferencierjob i cirkus og på messer, foredrag, indtaling af radioreklamer og indspilning af cd'er.

Lars E. Christiansen fik i 2006 diagnosen kræft og selvom den efterfølgende behandling tog hårdt på ham, mødte han op til udsendelsen 'Farvel til Radiohuset' for sammen med gamle kolleger at fortælle anekdoter og spise en frokost i Radiohusets kantine. Udsendelsen blev sendt på DR P4 den 31. december 2006, og det blev Lars E.'s sidste optræden i dansk radio. Så sent som i sommeren i år var Lars E. ved godt mod - og var tilsyneladende kommet sig over sygdommen, som så nu alligevel har indhentet ham.

Kilder: DR, Berlingske Tidende, Politiken og Allan Krautwald


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -